Nyt specialforbund optaget

Ved weekendens repræsentantskabsmøde blev Arctic Sport Greenland optaget i Grønlands Idræts-Forbund

Arctic Sport Greenlands bestyrelse ses her med GIF-formand Nuka Kleemann. Foto: GIF
Deltagerne i weekendens repræsentantskabsmøde i Grønlands Idræts-Forbund. Foto: GIF
Arctic Sport Greenlands bestyrelse ses her med GIF-formand Nuka Kleemann. Foto: GIF Deltagerne i weekendens repræsentantskabsmøde i Grønlands Idræts-Forbund. Foto: GIF Arctic Sport Greenlands bestyrelse ses her med GIF-formand Nuka Kleemann. Foto: GIF Deltagerne i weekendens repræsentantskabsmøde i Grønlands Idræts-Forbund. Foto: GIF Arctic Sport Greenlands bestyrelse ses her med GIF-formand Nuka Kleemann. Foto: GIF Deltagerne i weekendens repræsentantskabsmøde i Grønlands Idræts-Forbund. Foto: GIF
Offentliggjort

Arctic Sport Greenland blev officielt indlemmet som specialforbund under paraplyorganisationen Grønlands Idræts-Forbund, GIF. Det skete ved det årlige repræsentantskabsmøde i weekenden.

Det var en meget berørt og glad formand for Arctic Sport Greenland, Helga Nielsen, der var vidne til, at forbundet af repræsentantskabet blev godkendt som nyt specialforbund under GIF.

En enig bestyrelse kunne godkende de kriterier, der er forbundet med en optagelse som specialforund i GIF og indstille dem til repræsentantskabet.

- Arctic Sport Greenland har igennem 22 år arbejdet meget intenst med udbredelse og udvikling af klubber i det meste af Grønland. De har om nogen bevist, at det kan lade sig gøre i det moderne Grønland, hvor unge har flere og flere tilbud, at fastholde en udvikling, siger forbundets nye generalsekretær, Carsten Olsen.

Læs også "Håndbolden beholder sin formand"

Medaljer ved Arctic Winter Games
Arctic Sport Greenland har i dag 16 klubber fra Qaqortoq til Qaanaaq. GIF's vedtægter siger, at det er påkrævet, at der minimum er fem klubber repræsenteret i forbundet.

Arctic Sport Greenland har planlagt et GM i Maniitsoq i uge 45, hvor man må forvente, at de deltagende klubber vil markere deres indtræden i GIF. Det bliver det første officielle GM i Arctic Sports historie.

Arctic Sport Greenland har allerede høstet flere anerkendelser i form af medaljer ved Arctic Winter Games og andre internationale mesterskaber.

- Idrætten i Grønland fylder i 2013 60 år, og det er vigtigt, at vi hele tiden flytter os og er i stand til at give de unge nogle gode muligheder for at dyrke sport, siger Carsten Olsen.

Powered by Labrador CMS