Fodbold-GM
Ny værtsby fundet: Næste års GM spilles i Qasigiannguit
Grønlands Boldspil-Union, GBU, er gået i gang med planlægning af næste års GM i fodbold
Kugsak-45 fra Qasigiannguit har fået værtskabet for herrernes GM i fodbold næste år. Grønlands Boldspil-Union, GBU, afventer ansøgninger til GM-slutrunder for damer- og ungdomshold inden slutrunderne bliver placeret.
Læs: Se billeder: Årets spiller kommer fra Uummannaq
Det er kun anden gang i GBUs historie, at slutrunden i herrernes GM bliver spillet i Qasigiannguit. Første slutrunde i Qasigiannguit var i 2000, hvor Nagdlúnguak vandt over Kugsak-45 i finalen.
Læs: Se billeder: Sådan fejrede B-67 nyt GM-guld i fodbold
Kugsak-45 har 70 års-jubilæum næste år og har dermed fået værtskabet for næste år. Der bliver også bonus for Diskobugten, der får tre hold med til slutrunden.
GM-debat i oktober
- Kugsak-45 bliver kvalificeret til slutrunden som værter. Og der kommer to yderligere hold med fra Diskobugten, hvis man vælger at bruge samme turneringsform som i år, siger formanden for GBUs turneringsudvalg Gert Fleischer til Sermitsiaq.AG.
Nordgrønland får et hold med til slutrunden Diskobugten to, Midtgrønland to, Sydgrønland et og Østgrønland et, mens arrangørklubben er kvalificeret direkte.
Slutrunden i Nuuk blev spillet fra 4. august, og der er lagt op til debat om tidspunktet for afviklingen af slutrunden.
- Det kan været hårdt for klubbernes økonomi at deltage i to slutrunder med en uges mellemrum. Der var U-18-GM og GM for damer en uge før herrernes GM. Det bliver formentlig en af punkterne til GBUs repræsentantskabsmøde i oktober. Det kan tænkes, at der kommer forslag om afvikling af slutrunde to uger senere i forhold til i år, siger Gert Fleischer.