Ny sponsoraftale til Pan Am

Tele-Post har meldt sin støtte som sølvsponsor til afholdelsen af den internationale håndboldturnering, som skal afvikles i Nuuk næste måned

Tele-Post har meldt sin støtte som sølvsponsor til afholdelsen af De Pan Amerikanske Mesterskaber
Offentliggjort

Nuuk er, som bekendt, værtsby for de Panamerikanske håndboldmesterskaber for herrer, der afvikles i dagene fra 15.-25. juni. Nu har Tele-Post meldt sin støtte som sølvsponsor til afholdelsen af legene.

Det skriver Grønlands Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.

- Panam2018 er er sportsligt en stor international begivenhed. Et så stort projekt og arrangement vil vi også gerne være en del af og støtter med blandt andet internet til brug for både publikum og
deltagerne i Inussivik, ligesom vi også bidrager med internet til brug for streaming af alle kampene. Derudover stiller vi også andre kommunikationsmidler til rådighed for arrangementet, siger kommunikationsdirektør i Tele-Post, Arnakkuluk Jo Kleist, i en pressemeddelelse.

Projektleder for mesterskaberne Poul Petersen ser samarbejdet med Tele-Post som essentielt for at lykkes med så stort et projekt.

- De Panamerikanske mesterskaber kræver, at vi får vist kampene både i Grønland, men også i udlandet, herunder Syd-mellem og Nordamerika. Internet bliver et vigtigt redskab i netop de
bestræbelser, og at Tele-Post, endnu en gang, støtter op om en stor sportsbegivenhed med forskellige kommunikationsmuligheder gør det på alle måder nemmere at lykkes med Panam2018.

Powered by Labrador CMS