slalom
Nuunu Chemnitz Berthelsen vinder FIS-løb i Japan
Slalomspecialisten vinder et løb under det internationale skiforbund.
Nuunu Chemnitz Berthelsen har vundet et FIS løb i Shigakohogen i Japan.
Hun sluttede på en samlet tid for de to gennemløb på 1:29.23 minutter. Det er 0.04 foran Fuki Shikuni fra Japan.
FIS løb er de offficielle løb arrangeret af det internationale skiforbund.
Nuunu Chemnitz Berthelsen havde håbet på at komme til OL. Men selvom hun levede op til de internationale krav, så rakte det ikke til kravene fra Dansk Idrætsforbund. Men nu har hun altså taget revanche i Japan.
- Nuunu Chemnitz Berthelsen, som er alpin slalomspecialist har haft en fantastisk sæson i år, skriver Dansk Skiforbund på sin facebookside.
- Hun har nu sat kronen på værket ved at vinde et FIS løb i Japan i Shigakohogen. Nuunu har kørt en række gode løb i Korea og Japan.
- Nuunu er slalomspecialist og har nu kørt sig ned på et niveau på under 40 FIS point i disciplinen, hvilket gør, at hun nu er i top 500 i verden i slalom