Annonce
Nuuk svømmede over evne
Nuuk opnåede en fornem 8. plads i konkurrencen “Danmark Svøm Langt”. 243 personer svømmede i Malik
Svømmehallen Malik klarede sig på ny overvældende godt i den store konkurrence “Danmark Svøm Langt”. Mellem klokken 06.00 og 12.00 i søndags var i alt 243 svømmere med i konkurrencen. Det er 66 personer mere end sidste år.
Annonce
De mange deltagere svømmede en samlet distance på 397 kilometer og 915 meter, og det rakte til en samlet 8. plads i konkurrencen. Det var også væsentligt længere end i fjor, idet deltagerne i år svømmede 120 kilometer mere end sidste år.
Der var mange publikumspræmier til de flittige svømmere. Disse præmier var sponsoreret af Air Greenland, Nønne, Only, Pikkori Sport, Legekæden, Arctic Import. Foreningen Grønlandske Børn, Grønlands Kontorforsyning, Stark og Comby.