Nu også med på landsholdet
Når håndboldmusklerne skal masseres så træder Berit Duus i karakter.

Det grønlandske landsholds fysioterapeut Berit Duus som også er inde omkrig nogle af de danske landshold, havde en travl aften i Odense Idrætshal i træningskampen tirsdag aften mellem Danmark og Holland.
Kampen var Danmarks næstsidste testkamp inden afrejsen til Brasilien, hvor Danmark i december måned skal spille med i turneringen om verdensmesterskabet.
Det danske Landshold har i de senere uger været ramt af mange skader, så de godt 2000 tilskuere og ikke mindst landstræner Jan Pytlick holdt vejret, da Danmarks stærke bagspiller Line Jørgensen i begyndelsen af kampen beskadigede den ene ankel og temmelig længe liggende på banen blev behandlet af Berit Duus. Line Jørgensen blev båret fra banen og kom ikke mere på banen.
Teamet omkring landsholdet mener ikke, at skaden er så alvorlig, at Line Jørgensens deltagelse i truppen til Brasilien skulle kunne komme i fare.
Danmark vandt den kun i perioder velspillede kamp med 34 - 31 efter en føring ved halvleg på 17 - 15.
Trine Troelsen blev dansk topscorer med elleve mål.