Italien
Møller blev nummer 55 ud af 8.800 deltagere i legendarisk løb
Den grønlandske langrendsløber er 'tilfreds' med sin placering i det italienske løb Marcialonga
Efter to flotte 18. pladser i de seneste to løb sluttede langrendsløber Martin Møller som nummer 55 i det traditionsrige løb i Italien, Marcialonga, der er 57 kilometer langt.
Der var 8.800 deltagere i løbet søndag, og Martin Møller betegner løbet, 'som man bare skal have løbet mindst en gang i skikarrieren'.
- Jeg hang godt med fra start, men måtte slippe førerfeltet ved omkring 20 kilometer. Farten var meget høj hele vejen. Jeg har ikke trænet specielt på stagning, så jeg viste godt, at det ville blive vanskeligt at hænge med dem, som satser specielt på løb som disse, oplyser Martin Møller i en meddelelse.
Læs: Martin Møller sikret penge til og med OL
Er nu retur i Nuuk inden VM
Han er tilfreds med sin placering, for der var rigtig mange gode løbere med i løbet.
- Men jeg ville selvfølglig gerne have hængt med i førefeltet noget længere. Dette var også et led i opladningen til VM i februar, og jeg har haft et godt løbs- og træningsophold i Østrig og Italien. Nu er jeg hjemme i Nuuk igen og træner den sidste tid frem mod VM, siger Martin Møller.
VM foregår i den svenske by Falun og begynder den 18. februar.
Læs flere artikler med Martin Møller her