Missionen lykkedes

Jakob Larsen er igen i år redningsmand i håndboldligaklubben HC Odense

Stor glæde efter sejren. Foto: Knud Fl. Larsen
Pearl van der Wissel. Foto: Knud Fl. Larsen
Jakob Larsen bliver interviewet af TV2. Foto: Knud Fl. Larsen
Pearl van der Wissel. Foto: Knud Fl. Larsen Jakob Larsen bliver interviewet af TV2. Foto: Knud Fl. Larsen Stor glæde efter sejren. Foto: Knud Fl. Larsen Pearl van der Wissel. Foto: Knud Fl. Larsen Jakob Larsen bliver interviewet af TV2. Foto: Knud Fl. Larsen Stor glæde efter sejren. Foto: Knud Fl. Larsen Pearl van der Wissel. Foto: Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

Med en sejr 29-19 i den sidste kamp i kvalifikationssspillet til Håndboldligaen sikrede HC Odense sig endnu en sæson i den bedste række. Dagens modstander Silkeborg-Voel KFUM måtte sande, at HC Odense var et bedre hold. Kun i begyndelsen af kampen var der spænding. Langsomt men sikkert fik HC Odense bragt sig i front og med en fornem gejst, flotte kombinationer i angrebet og sikkert forsvarsspil kunne fynboerne gå til pausen med en føring på 15-11.

I begyndelsen af 2. halvleg øgede HC Odense føringen til 18-11, og så var kampen reelt afgjort. Føringen blev udbygget og da dommerne fløjtede kampen af, stod der 29-19 på måltavlen. I lange perioder blev HC Odense fornemt styret af hollandske Pearl van der Wissel.

Holdet med cheftræner Jakob Larsen i spidsen kunne i de afsluttende minutter fortjent lade sig hylde af de mange tilskuere, som måtte op at stå og klappe taktfast.

Missionen lykkedes
Jakob Larsen overtog trænerjobbet i HC Odense efter den sidste kamp i grundspillet, hvor HC Odenses ledelse efter en lang række nederlag og en sidsteplads valgte at fyre træner Thomas Ørneborg. Efter knebne nederlag i de to første kvalifikationskampe på hjemmebane i Odense så det ellers sort ud for HC Odense, men så kom holdet igang. Sejren søndag eftermiddag i Odense Idrætshal var fjerde kamp i træk, hvor holdet er gået fra banen som vinder.

Odense HC sikrede sig endnu en sæson i ligaen med en 2. plads i kvalifikationspuljen. Skive FH er vinder af puljen og er også sikret plads i ligaen, medens Aalborg DH må ud i play-off kampe mod nummer tre fra den anden pulje om den sidste plads i Håndboldligaen.

Og Jakob Larsen kan nu vende tilbage til sit normale job som træner i GOG og glæde sig over, at det som sidste år lykkedes af redde HC Odense fra nedrykning.

Stor ros fra modstanderen
Silkeborg-Voel KFUM trænes af Jakob Andreassen, som også er træner for Grønlands damelandshold. Sermitsiaq.AG talte efter kampen med Jakob Andreassen, som roste fynboerne for en flot indsats.

- Jeg har hele tiden sagt, at de er for gode til at rykke ud. De har et budget, som er helt anderledes end vores, og de råder over adskillige klassespiller, som for eksempel Pearl van der Wissel, Kamilla Kristensen og i målet Cecilie Greve. HC Odense bliver spændende at følge i næste sæson, hvor vi selvfølgelig igen vil forsøge, at komme i ligaen.

Powered by Labrador CMS