Gode takter

Minik på vej tilbage

GOG med både Minik Dahl Høegh og Akutaaneq Kreutzmann på banen vandt igen og fører nu Håndboldligaen

Minik Dahl Høegh forsøger at komme til skud.
Jakob Larsen som altid populær
Mia Rasmussen og Akutaaneq Kreutzmann
Jakob Larsen som altid populær Knud Fl. LarsenMia Rasmussen og Akutaaneq Kreutzmann Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh forsøger at komme til skud. Knud Fl. LarsenJakob Larsen som altid populær Knud Fl. LarsenMia Rasmussen og Akutaaneq Kreutzmann Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh forsøger at komme til skud. Knud Fl. LarsenJakob Larsen som altid populær Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

I sidste weekend gik det ud over Nordsjælland Håndbold. Og i lørdagens kamp var det så Skanderborg, der måtte sande, at GOG med de tre grønlændere Minik Dahl Høegh og Akutaaneq Kreutzmann på banen og cheftræner Jakob Larsen på sidelinien, mener det alvorligt med tilbagevenden til Håndboldligaen efter et fravær på godt tre år efter klubbens konkurs i 2009 og tvangsnedrykning til 2. division.

Da de to dommere fløjtede kampen af, stod der 29-24 på måltavlen. Inden da måtte de næsten 1200 tilskuere dog igennem hele følelsesregisteret.

Dækket op til fest
Den røde løber var rullet ud foran indgangen. Svendborgs borgmester Curt Sørensen var på plads. Spillerpræsentationer inden kamp var næsten på højde med, hvad man kan opleve i Bundesligaen i Tyskland. Musikken, der bragede ud af højtalerne, var blandt andet de gamle hit fra mange store håndboldkampe: Niel Diamonds Sweet Caroline og John Denvers Take my home country roads. Tilskuerne var oppe at stå og klappede af deres gulblusede helte så mange gange, at det næsten ikke er nødvendigt at købe siddepladser. Så tophåndbolden er med bravour tilbage på Sydfyn.

Og så havde mange tilskuere fra Grønland fundet vej til GOG Arena i Gudme på Sydfyn. Blandt andre håndbolddommer Poul Olsen med familie alle klædt i GOGs gule farver, og Mia Rasmussen en af Grønlands bedste kvindelige håndboldspillere, som efter kampen benyttede lejligheden til at få hilst på GOGs grønlandske spillere.

Akutaaneq Kreutzmann kom på banen første gang efter 14 minutter og Minik Dahl Høegh efter 22 minutter. Efter Akutaaneq Kreutzmann udlignende mål til 11-11 havde GOG en god periode og kunne gå til pause med en 16-13 føring.

I anden halvleg bølgede kampen frem og tilbage. De to ellers meget udmærkede dommere bragte sig i fokus med mange udvisnisninger og adskellige straffekast. De indskærpede nye regler blev fulgt. Kampen var i mange og lange perioder helt lige. Sidst ved 22-22 med ni minutter tilbage, hvor GOG for sidste gang strammede grebet og vandt 29-24. Akutaaneq Kreutzmann havde i løbet af kampen mange flotte aktioner og spillede især rigtig flot i kampens afslutning, hvor det hele blev afgjort.

Der var fire grønlandske mål i kampen. Akutaaneq Kreutzmann scorede tre gange og Minik Dahl Høegh et enkelt.
Maner til besindighed
Cheftræner Jakob Larsen var efter kampen meget tilfreds med sit holds præstation og selvfølgelig meget glad for, at GOG efter de to første kampe indtager en fornem førsteplads i Håndboldligaen.

- To kampe er dog ingenting i en lang turnering. Vi skal meget længere hen i turneringen, førend vi har et klart billede af de forskellige holds styrkeforhold. Vi har være heldige og undgået de stærkeste hold i de to første kampe. Derfor ligger vi, hvor vi ligger.

- Jeg har selvfølgelig noteret, at Akutaaneq igen spiller en rigtig fin kamp. Han dækker rigtig fint op og scorer tre meget vigtige mål. Og så er Minik på vej. Der kommer nok til at gå mindst en måned, inden han er tilbage på det niveau, han havde inden den store skulderoperation. Som han skal, passer han stadigvæk meget på den opererede skulder og spiller endnu ikke med i forsvaret.

Fire verdensmestre
Kampens helt store oplevelse var Niklas Kirkeløkke. Nykåret U19 verdensmester, som kronede en fornem indsats med otte mål. Inden kampen var der blomster til Niklas Kirkeløkke og GOGs øvrige to verdensmestre Kasper Kildelund og Kristian Bonefeldt og Skanderborgs Martin Risum.

Powered by Labrador CMS