Martin Møller på ny under VM-kravet

Langrendsløberen Martin Møller løb i denne weekend i Obergoms i Schweiz som er placeret 1400 meter over havet

Martin Møller på plads i Schweiz, hvor han igen løb et godt løb og var under VM-kravet. Foto: Privat
Offentliggjort

I forrige weekend løb langrendsløberen Martin Møller to flotte løb, hvor han i begge løb kom under det danske VM-krav. I denne weekend var Martin Møller i Schweiz, hvor han på ny løb under kravet.

Obergoms ligger på grænsen mellem Schweiz og Italien, og der var faldet halvanden meter nysne, da Martin Møller ankom.

- Løbet lørdag gik rigtigt fint, og jeg løb på samme niveau som i forrige weekend. Jeg kom i mål 3,07 minutter efter vinderen Valerio Checchi fra Italien, hvilket betød, at jeg fik 113 FIS-point, hvilket er nok til at kvalificere mig til både World Cup og VM, siger Martin Møller.

Løbet var et led i den europæiske cup med mange stærke World Cup-løbere til start. I næste uge kommer resten af det grønlandske landshold til Alperne, hvor der så skal trænes og konkurreres i to uger.

Powered by Labrador CMS