futsal

Landstræner: Vi mødte et meget stærkt hold

Til trods for to store nederlag mod tjekkerne, er landstræner meget glad for samarbejdet med Tjekkiet. For Grønland tager igen til Tjekkiet til sommer, mens tjekkerne også besøger Grønland senere på året

Offentliggjort

Det blev til to klare nederlag for det grønlandske futsal-landshold, der spillede venskabskampe mod Tjekkiet.

For i den første kamp tabte Grønland 0-6, mens det blev til en afklapsning onsdag, hvor det blev til et 16-3 nederlag.

Blev overmachet
Grønlands landstræner, Tekle Ghebrelul, er meget glad for, at holdet tog til Prag for at spille de to kampe.

- Vi blev behandlet som konger i Tjekkiet, hvor vi blev taget meget godt imod af arrangørerne, fortæller Tekle Ghebrelul til Sermitsiaq.AG.

Læs: Grønland fik futsal-lektion

- Vi har fået gode erfaringer i vores kampe i Prag, og vi spillede mod et meget stærkere fysisk hold. Spillerne blev også narret af kombinationer gang på gang. Jeg kan kun sige, at vi blev overmachet i de to kampe, forklarer landstræneren.

Set og hørt internationalt
Han mener, at de to venskabskampe kan lukke mange døre op for Grønland.

- For vi blev jo set og hørt internationalt i forbindelse med de to kampe. Og vi har fået en fantastisk relation til tjekkerne, for de har allerede inviteret os igen til en mini-turnering i juni, hvor Tyskland og et andet land også er blevet inviteret, siger Tekle Ghebrelul.

Han oplyser samtidigt, at tjekkerne skal til Nuuk i oktober for at spille.

Læs: Tjekkiet slår Grønland 6-0 i futsal

Hjem og træne
Holdet er nu i København, hvor de tager hjem i morgen. Og landstræneren siger, at holdet skal træne mere målrettet til træning.

- Jeg håber virkeligt på, at klubberne tager futsal helt seriøst, for grønlandske spillere har kæmpe potentiale - ikke kun dem der spiller på landsholdet, lyder det fra Tekle Ghebrelul.

Der venter en masse kampe for holdet, hvor de også skal deltage ved mini-VM til sommer i Rusland.

Powered by Labrador CMS