Landstræner forventer højere niveau end sidste år
Det kan få konsekvenser for landsholdsspillerne hos kvindelandsholdet i håndbold, hvis de ikke viser fremgang ved grønlandsmesterskaberne i håndbold
- Vi har en strategi for fremtiden for landsholdet, hvor der vil være større fokus til de unge spillere.
Det siger landstræner for kvindelandsholdet i håndbold, Johannes Groth til Sermitsiaq.AG, der håber på at se højere niveau end sidste års GM.
Se billeder: Første spilledag ved GM i håndbold
- Jeg håber på at se fremgang, hvor spillerne har trænet hårdere end sidste år. Hvis de spillere, der er til betragtning til landdsholdet, ikke har gjort det, vil det betyde, at de ikke længere vil være en del af bruttotruppen, fremhæver han.
Johannes Groth ser derfor frem til at se GM-kampe.
- På grund af afbud fra bærende spillere i GSS har de andre klubber muligheder for at spille lige op mod GSS. Hvis holdene kan ramme GSS på en dårlig dag, så tror jeg godt, at der kan komme overraskelse. Det er i år, at klubberne har muligheder for at slå GSS, siger han, der trods alt ser GSS som favoritter til at vinde guld igen i år.
Johannes Groth har fremlagt en femårsplan for landsholdsspillerne.
- Derfor er det vigtigt at indlemme unge spillere til landsholdet, og det bliver spændende at se, hvordan de har udviklet sig, lyder det fra Johannes Groth.