Arctic Winter Games

Lægerne passede godt på sportsfolk under AWG

Sundhedsstyrelsen ser tilbage på de arktiske vinterlege i Nuuk med tilfredshed over egen indsats

Der har kun været en mindre stigning i antallet af patienter i Nuuk under de arktiske lege AWG
Offentliggjort

De mange tilrejsende sportsudøvere og deres publikum fik en god behandling og var i sikre hænder under AWG 2016.

Desuden var der færre patienter end ventet på sygegangene.

Led- og knæskader hyppige
Det er i grove træk konklusionen hos Sundhedsstyrelsen efter vinterlegene i Nuuk, hvor ekstra bemanding på skadestuen på Dronning Ingrids Hospital og andre akutte løsninger skulle sikre, at de cirka 2.000 ekstra Nuuk-borgere kunne lappes sammen, hvis der skete dem noget.

- Forvridninger af knæ og led er de skader, der har været mest af, fortæller ledende regionslæge for Sermersooq, Jesper Olesen.

Læs: Stor rift om Arctic Winter Games-senge og soveposer

- Vi havde en indlæggelse, men ellers forløb ugen roligt.

Ikke mange patienter
Ligesom mange andre instanser i landet tilrettelagde sundhedsvæsnet også på et tidligt tidspunkt sit beredskab ud fra at hovedstaden under Arctic Winter Games ville få et stort antal besøgende.

Strategien har for eksempel indbefattet en ekstra sygeplejerske om dagen og om aftenen, og en ekstra læge om dagen på skadestuen samt mulighed for akut assistance fra ortopædafdelingen, fysioterapien og tandlægerne.

Se billeder: De sidste pletskud fra Arctic Winter Games

På trods af de ekstra folk i byen har antallet af patienter på skadestuen ikke været betydeligt større.

De ekstra patienter, der stiftede bekendtskab med det grønlandske sundhedsvæsen under legene, var dog positive og tilfredse med deres behandling, siger regionslægen.

Læs alle AWG-historier her

Powered by Labrador CMS