Kronborg skal nu hjælpe Ulrik Wilbek

Henrik Kronborg skal samarbejde med Ulrik Wilbek på det danske landshold i herrehåndbold - var tæt på at blive landstræner for Grønland

Henrik Kronborg er ny assistenttræner for Ulrik Wilbek, men han var meget tæt på at blive grønlandsk landstræner i 2010. Foto: John Jakobsen
Offentliggjort

Det bliver Henrik Kronborg, der skal afløse Peter Bredsdorff-Larsen som assistenttræner for det danske herrelandshold i håndbold.

42-årige Kronborg, der i forvejen arbejder som cheftræner for det mandlige danske U21-landshold, er ikke ukendt med arbejdet med de danske landshold, idet han i perioden 2005-07 og herefter fra årsskiftet har fungeret som assistent for Ole Nørgaard i den nuværende Skjern-træners arbejde med diverse U-landshold.

Henrik Kronborg var tæt på at blive landstræner i Grønland for to år siden. Der var afholdt møder, og aftalen var næsten på plads, da Kronborg i sidste øjeblik trak sig. Siden kom Niels Møller til, og netop de to har haft et langvarigt samarbejde inden for håndbolden.

Powered by Labrador CMS