futsal
Kovending: KNR viser alligevel futsal-kampe
Futsal-landsholdets kampe vises på tv, efter et samarbejde mellem KNR og den lokale tv-station i Nuuk
Der er gode nyheder for fodbold interesserede.
Public-service stationen meddeler nemlig, at KNR-TV sender alligevel futsal-landsholdets kampe mod det danske landshold i weekenden.
Tirsdag lød det ellers fra KNR, at 'det var teknisk umuligt at vise kampene'.
Læs: Futsal-kampene bliver ikke vist på fjernsynet
Samarbejde
For KNR har ellers manglet udstyr til at vise kampene, da underholdningsshowet 'Piggappaat' er på tur til Nordgrønland.
Men nu er der fundet løsning til at vise de kampe direkte på tv, som nok mange glæder sig til at se.
- Der skal ikke herske tvivl om, at vi rigtig gerne vil levere tv til befolkningen. Vi er derfor rigtig glade for, at vi sammen med Nuuk TV og eksterne leverandør og personer har samlet det rigtige team og udstyr der vil kunne transmittere kampene, skriver KNR i en meddelelse.
Kampene mellem det grønlandske og det danske landshold spilles både på lørdag og søndag i Inussivik i Nuuk.