Komet tæt på OL-krav

Vinter-OL i 2022 er inden for rækkevidde for den unge skiskytte Ukaleq Slettemark

Ukaleq Slettemark er blot 42 sekunder fra OL-kravet
Offentliggjort

Den 17-årige grønlandske skiskytte Ukaleleq Slettemark var i weekenden yngste løber, da hun stillede op til årets første skiskydnings, konkurrence ved IBU Cup for seniorer, i Idre i Sverige.

- Det blev til et meget flot løb for den unge skiskytte. Løbet var på 7,5 kilometer med to indlagte skydninger. I drilsk vind klarede hun sig med blot én forbier på den liggende skydning og én forbier på den stående skydning, skriver Grønlands Biathlon Forbund i en pressemeddelelse.

OL inden for rækkevidde

I sporet løb Ukaleq Slettemark de 7,5 km blot 2,52 minut langsommere end den hurtigste løber, den 24 år gamle russiske løber Svetlana Mironova. Vinderen af løbet blev den 27 årige svenske løber Ingelia Anderson. Ukaleq var samlet kun 3,19 minut efter den svenske vinder, hvilket gav en 53. plads og 153 IBU points.

Kravet for at kvalificere sig for senior VM er 180 IBU points. Ukaleq Slettemark har således allerede klaret VM-kravet med ca 30 sekunders margin. For at klare kravet til OL 2022 skal hun under 130 IBU points. Det var hun 42 sekunder fra at klare i den seneste løb.

- OL i 2022 er således absolut inden rækkevidde for den unge skiskytte, fremhæves det.

Andre fokus end VM

Selv om stortalentet nu er kvalificeret til VM for seniorer, deltager hun ikke ved verdensmesterskaberne.

- Hendes fokus denne sæson vil være IBU Junior Cup før jul, Norske Mesterskaber i marts og ikke mindst VM for juniorer begyndelsen af februar, lyder det fra Grønlands Biathlon Forbund.

Næste løb for Ukaleq Slettemark er IBU Junior Cup i Frankrig og Schweiz i midten af december.

Powered by Labrador CMS