håndbold

Knebent nederlag mod USA

De grønlandske håndboldkvinder er ved at komme bedre med ved NORCA-turneringen.

Offentliggjort

De grønlandske damer er ved at vænne sig til klimaet i Puerto Rico, Det kunne tydelig ses under dagens kamp mellem Grønland og USA.

Grønland startede kampen rigtig godt og kom da også foran ret hurtigt. Meget bedre start end den første kamp. USA blev nødt til at kæmpe.

1. halvleg vippede frem og tilbage, hvor så USA fik spillet sig ind i kampen i slutningen af halvlegen. De vandt derfor 1. halvleg med 14-10

Efter pausen tog fanden ved damerne: 7 mål i starten af den sidste halvleg uden at USA scorede.

Desværre måtte damerne foretage udskiftninger, da der var brugt mange kræfter på dette tidspunkt, hvor USA så fik kæmpet sig igen i kampen. Kampen i USA´s favør med 25-23.

- Vi finder hinanden mere, jo længere ind i turneringen vi kommer. Vi vidste godt på forhånd at det ikke ville blive nemt. Vi tror dog stadig på vores koncept, og det skal vi blive ved med, siger landstræner Johannes Groth.

Turneringsformen til dette har mesterskab gør, at alle de deltagende lande spiller semifinale i morgen søndag. Hvem der møder hvem afhænger af lørdagens andre resultater. Grønland kommer til at møde enten USA eller også Den Dominikanske Republik.

- Om det bliver dominikanske eller USA i semifinalen er for os ligemeget, jeg synes vi står rigtig godt til begge hold, siger Johannes Groth.

Topscorerne for Grønland blev Najaaja Lyberth med 7 mål og Anja Salsø med 6.

Powered by Labrador CMS