se billeder
Kamp til stregen i ny halsport
Floorball er i Nuuk på kort tid blevet en populær sport. 18 hold kæmpede i weekenden i firmaturnering
Søndag d. 22. november deltog ikke mindre end 18 hold i det første firmafloorballstævne i Nuuk.
Cirka 100 aktive spillere og en masse tilskuere skabte en super stemning i Godthåbhallen på tre små hockey-baner, som man kan se på billederne her.
Ubesejret hold
Efter 45 begivenhedsrige kampe, hvor der blev kæmpet om hver en centimeter og scoret en masse mål, kunne det ene af Tele Greenlands to hold kåres som stævnets samlede vinder.
Læs også: Ny hal-sport vil udvide
Tele Greenland gik som eneste hold i turneringen ubesejret igennem, og i finalen slog de Grønlandsbankens Erhvervsafdeling i en tæt kamp, hvor man så flere fine detaljer fra de lidt mere rutinerede spillere.
Flere stævner på vej
Stævnet var det første stævne Nuuk Floorball Club har arrangeret, i den korte tid klubben har eksisteret, og med dette flotte fremmøde og et stævne, der forløb lige som planlagt lægger formand Casper Bøge ikke skjul på, at der kommer flere stævner næste år.
Læs også: Disse to sportsgrene er nye medlemmer af GIF
Nuuk Floorball Club arbejder på at lave en turneringsdag for alle folkeskolerne i Nuuk, hvor skolerne skal kæmpe indbyrdes mod hinanden.
Den nystartede sportsklub håber at kunne blive en fasttømret del af sportens Grønland inden længe.
Samlet resultatliste fra søndagens stævne:
Vinder A slutspillet
1. Tele Greenland 1 Vinder A
2. Grønlandsbanken Erhverv
3. GUX Nuuk 1
4. Masanti
5. Grønlandsbanken Privat
6. Paulsen-Keldsen Advokat
Vinder B slutspillet
7. Nukissiorfiit 1
8. Arssarnerit A/S
9. Nukissiorfiit 2
10. RAL
11. Tele Greenland 2
12. Kommuneqarfik Sermersooq
Vinder C slutspillet
13. Advokatfirmaet Meinel
14. Rene Design
15. Råstof Rangers
16. GUX Nuuk 2
17. EMJ Atcon
18. Grønlandsbanken MIX