KAK: Luk ikke for meget ned

Grønlands Boldspil Union opfordrer til, at man ikke lukker hele samfundet ned, da der flere steder ikke er fare for smitte. KAK vil have lov at gennemføre GM i fodbold i år.

Offentliggjort

Der skulle have været kvalifikationskampe til herrernes GM og GM for U15 drenge i Maniitsoq i denne uge. Men på grund af fare for smitte i Sisimiut og Sydgrønland har myndighederne valgt at indføre strenge restriktioner i hele landet. KAK opfordrer myndighederne til at revurdere situationen, da de mener, at smitten er inddæmmet uden for Sydgrønland.

- Vi har jo tidligere kunne holde turneringer, selvom der for eksemple var smittede i Nuuk. På baggrund af de tal vi kan se, så er smitten under kontrol, siger formand for KAK, Finn Meinel til Sermitsiaq.AG.

Der i øjeblikket én smittet i Ilulissat, én i Nuuk, seks i Sisimiut og 10 i Kommune Kujalleq. Mens der ikke er smittede i Kommune Qeqertalik. Se smittetallene her.

Kvalifikationskampe kan gennemføres

KAK vil ikke risikere, at aflyse GM igen i år, da fodbold i GM blev aflyst sidste år. Finn Meinel understreger, at det er vigtigt at få kvalifikationskampene gennemført før GM til midten af august.

- Hvis vi ikke skal aflyse GM i år, så er kvalifikationskampene meget vigtige. Derfor håber vi også på, at Naalakkersuisut har kigget på vores indsats i forhold til, at være med til at inddæmme smitten under turneringerne, siger Finn Meinel og forstætter:

- Jeg synes, at vi indenfor fodbolden har været gode til at inddæmme smitten. Meget strenge forholdsregler i forbindelse med futsal-arrangement og udendørsarrangementer. Vi håber, at man tager højde for, at vi forsøger, at være så ansvarlige som overhovedet muligt, siger Finn Meinel.

KAK er bange for, at skulle aflyse GM igen for i år. GM motiverer fodboldsspillerne til at træne mere, mens befolkningen også savner aktiviteter rundt omkring byerne, oplyser formanden. Finn Meinel understreger, at myndigheder bør kigge på den nuværende situation udenfor Sydgrønland.

De nuværende restriktioner gælder til mandag den 19. juli.

Powered by Labrador CMS