Jakob og Aqqaluk vandt
Faaborg HK vandt fredag aften en flot sejr på 24 - 19 over TMS Ringsted i en flot kulise på hjemmebanen i Faaborg

Langt ind i anden halvleg havde Faaborg kontrol over kampen.
15 - 10 og 17 - 14 var stillingen undervejs.
TMS Ringsted kom ind i kampen igen. Fik med kun fem minutter tilbage af kampen udlignet til 19 -19, og da så samtidig Faborg HK's spillende cheftræner, Jakob Larsen efter en heroisk indsats i forsvaret, blev ramt af en to minutters udvisning, var det med mere end bange anelser, at de mange tilskuere så frem til de afsluttende fem minutter.
Faaborg HK's spillere ville vinde. Med klogt spil, flotte målmandspræstationer, dommerkendelser der gik den rigtige vej og ikke mindst med en fantastisk fight vandt Faaborg HK de sidste fem minutter med 5 - 0. Så da de to dommere fløjtede kampen af viste måltavlen 24 - 19.
Aqqaluk Sørensen, Faaborg HK's anden grønlandske landsholdsspiller scorede tre mål og havde undervejs i kampen adskellige flotte indspil til stregen.
Jakob Larsen og de øvrige Faaborg spillere blev fortjent hyldet af et mere end tilfreds hjemmepublikum. Inden kampen havde Jakob Larsen i et oplæg fortalt sponsorerne og pressen, hvordan han ville gribe kampen an og taktikken lykkedes.