Fodbold-GM
I semifinalen på et hængende hår
FC Malamuk fra Uummannaq er blandt de fire hold i semifinalen i herrernes GM i fodbold i Qaqortoq. De sikrede deres plads kort tid før sidste dommerfløjt
Nu ligger det fast ,at Nuuk-holdene B-67 og NÛK møder hinanden i den ene semifinale, mens den anden semifinale bliver mellem G-44 fra Qeqertarsuaq og FC Malamuk fra Uummannaq.
Læs: Billeder: B-67 klar til semifinalen
Det så ellers ud til at den afgørende kamp i pulje 2 mellem FC Malamuk og I-69 fra Ilulissat skulle ende uafgjort 1-1. Men FC Malamuk udnyttede en chance i slutningen af kampen, der sikrede Uummannaq-klubben deltagelse i semifinalen. B-67 er gået ubesejret gennem sine kampe og er også klar til semifinalen.
Læs: Dommer truet med tæsk ved GM
B-67 slukkede K-33’s forhåbninger om en plads i semifinalen lørdag aften, da de vandt med 3-0.
Taberkampe
Pulje 1 blev meget tæt, hvor puljevinderne fra G-44 fra Qeqertarsuaq og puljens to’er NÛK fra Nuuk er ubesejrede. De to hold spillede uafgjort i åbningskampen. G-44 vandt puljen med bedre målscore og skal nu møde FC Malamuk i semifinalen mandag.
Læs: GM: Favoritter kom godt fra start
Der skal også spilles om pladserne i de sekundære placeringskampe. Eqaluk 54 fra Tasiusaq skal møde I-69 fra Ilulissat mandag, hvor vinderen skal spille om femte pladsen. K-64 fra Kuummiut og K-33 fra Qaqortoq skal spille i den anden krydskamp.
Spillerne har en tiltrængt fridag søndag inden semifinalerne og krydskampene bliver spillet mandag. Mesterskaberne slutter onsdag.
Resultater:
G-44 – Eqaluk 54 4-1
NÛK – K-64 3-0
I-69 – FC Malamuk 1-2
K-33 – B-67 0-3