I historiens fodspor

Romanen Kulunnguaq fra 1967, som har lagt navn til løbet, fortæller historien om en ung kvinde, der bliver udstødt af sit samfund, fordi hun får et barn uden for ægteskab og nægter at underkaste sig tidens normer og overtro.

Stemplet som farlig og mulig åndemaner, flygter hun nordpå med sin søn Inequnaat – væk fra forfølgelse og mod håbet om et nyt liv i kolonien ved Diskobugten.

Fortællingen udspiller sig i begyndelsen af 1700-tallet, hvor kristen mission og europæisk kolonisering begynder at ændre det grønlandske samfund.

Kulunnguaqs historie er én af de første grønlandske romaner, der sætter en kvindes perspektiv i centrum – og rummer både overlevelseskraft, moderskab og social uretfærdighed.

I dag er løbet en levende fortælling i bevægelse, hvor hvert skridt forbinder nutiden med Kulunnguaqs kamp for frihed og retfærdighed.

Kulunnguaq Run byder på fire distancer: fire km, otte km, 12 km og de fulde 24 km, der fører løberne op ad fjeld og hen over åbent terræn med udsigt til isskotter og – med lidt held – rensdyr.

Ved at tage langdistanceruten følger løberne nøjagtig den samme rute, som Kulunnguaq fulgte under sin flugt fra bygden, Assassakkaq til den nyetablerede koloni ved Diskobugten.

Kulunnguaq Run har efterhånden etableret sig som en fast del af sommeren i Qasigiannguit – en begivenhed, der adskiller sig fra mere traditionelle sportsløb ved at bære en stærk historisk og kulturel fortælling med sig. Det er netop denne fortælling, der gør, at løbet for mange føles som mere end motion – som en bevægelse gennem den grønlandske historie.

Jørgine bærer både barn og budskab

Som på løbets logo bevæger hun sig fremad – en kvinde med sit barn på ryggen. Et enkelt og stærkt billede på moderskab, overlevelse og indre styrke. Jørgine Zeeb bærer sin datter, Mira, tæt ind til kroppen, præcis som Kulunnguaq bar sin søn Inequnaat. Jørgine bevæger sig ud på den 12 kilometer lange rute. Ikke i løb, men i beslutsom bevægelse. Skridt for skridt bærer hun både barn og budskab.

- Jeg har været med før, men det her er noget helt særligt. At have Mira med gør det hele stærkere. Det er os to – og historien, siger Jørgine stolt.

Mira synger og hepper fra rygsækken, falder hengivent i søvn, vugget af sin mors skridt, som fortsætter ufortrødent fremad. Jørgines krop arbejder, men det er tankerne, der fylder.

- Jeg tænkte på Kulunnguaq. På hvor hårdt det må have været, men også hvor stærk en kvinde hun var. Jeg ser hende for mig, som en kvinde, der vil gøre alt for sit barn, beskriver Jørgine.

Turen er fysisk krævende – især med en etårig oveni. Alligevel gennemfører Jørgine med Mira på ryggen. Sammen bliver de et levende billede på, hvordan styrke kan vækkes af gamle fortællinger, og hvordan kvinder – adskilt af århundreder – kan forenes i den samme bevægelse.

- Jeg tænkte: Hvis Kulunnguaq kan – så kan jeg også, siger Jørgine Zeeb med styrke i stemmen.

Næste år håber Jørgine at gøre det til en tradition, og tage turen igen med Mira på ryggen, selvom det nok kræver lidt mere træning. For som hun siger med et smil: hendes lille medløber bliver jo kun større og stærkere med livet.

Et fælles løb for alle generationer

I år samlede Kulunnguaq Run hele 172 deltagere i alle aldre – fra børn og unge til voksne og ældre. Nogle deltog for første gang, andre var gengangere, og fælles for dem alle var ønsket om at tage del i en begivenhed, hvor natur, bevægelse og historie går hånd i hånd.

Med de fire distancer at vælge imellem kunne alle finde en rute, der passede til deres niveau og lyst. Nogle gik ruten sammen med familie og venner, andre løb for at presse sig selv – og for de hurtigste blev det en intens konkurrence.

Bredden i deltagerfeltet er med til at gøre Kulunnguaq Run til noget særligt: en oplevelse, hvor generationer mødes i fælles bevægelse gennem det landskab, Kulunnguaq engang flygtede igennem. For nogle er det en stille refleksion. For andre en kraftfuld præstation. Og for løberen Pilutaq Berthelsen er det begge dele.

Pilutaq løber med historien i hælene

For Pilutaq Berthelsen er Kulunnguaq Run ikke bare et løb. Det er en rejse gennem både landskab og fortælling – og i år løb han hurtigere end nogensinde før.

- Der er altid en særlig stemning lige inden start. Man står dér og hører historien om Kulunnguaq – og så føles det, som om hun er derude et sted i terrænet, siger han.

Han gennemfører den krævende 24-kilometersrute på to timer og otte minutter, sætter personlig rekord – og vinder løbet. Men det er ikke bare tiden, der tæller for Pilutaq.

- Jeg ser hende for mig undervejs – ikke som en figur i en bog, men som en levende kvinde, der kæmper for sit liv. Det er dét, der giver mig kræfter. Det føles næsten som om, jeg løber sammen med hende, fotæller Pilutaq Berthelsen.

For ham er Kulunnguaq Run en stærk påmindelse om styrke, mod og viljen til at fortsætte – uanset hvad.

Således blev årets Kulunnguaq Run et levende minde. Løbet bevægede ikke blot kroppe gennem det kuperede terræn – det bevægede også menneskene bag. Med historien som drivkraft forenedes fysisk styrke og indre mod i et fællesskab, der rakte langt ud over målstregen. Årets løb efterlod deltagerne med en dyb fornemmelse af sammenhørighed og en fortælling, som fortsætter med at leve videre – et skridt ad gangen.