Nivi Geisler vokser op i et hjem fyldt med
kvinder: hendes mor, Elisabeth Geisler, hendes moster og mosterens to døtre.
Fem kvinder under samme tag
Annonce
Nivi Geisler vokser op i et hjem fyldt med
kvinder: hendes mor, Elisabeth Geisler, hendes moster og mosterens to døtre.
Fra venstre: Nivi Geislers mor, Akisooq og Arnajaraq – som Nivi kalder sine søstre – Nivi og hendes moster Kathrine. Fem kvinder i et stærkt fællesskab.Foto: Privat
Fem kvinder under samme tag – tre af dem små piger, som ofte bliver klædt ens i
de samme blomstrede kjoler og let kunne forveksles med søstre. Det bliver et
varmt og kærligt barndomshjem, hvor Nivi oplever fællesskab, omsorg og
hverdagens stærke kvindefællesskab – noget, der senere kommer til at præge
hendes syn på både styrke, familieroller og muligheder i livet.
I princippet er hun enebarn, men sådan
føles det aldrig. Med mosterens børn omkring sig og en stor søskendeflok gennem
både stedfar og biologisk far, vokser hun op midt i en børnerig familie.
- Jeg er teknisk set enebarn, men jeg har
altid haft søskende omkring mig, siger Nivi med et grin.
Nivi til venstre og hendes to søstre i ens prikkede kjoler – som søstre klædt i samhørighed.Foto: Privat
Hendes forældre bor aldrig sammen, men
stedfaren Frederik Egede bliver en tryg og stabil tilstedeværelse i hendes liv.
Hendes biologiske far, Rink Heinrich, sejler og er kun lidt til stede i hendes
barndom. Hun ved, hvem han er, men lærer ham først rigtigt at kende, da hun
selv får børn. Det bliver vigtigt for hende, at hendes børn får det, hun selv
manglede – en relation til deres morfar og en fornemmelse af, hvor de kommer
fra.
- Det blev lige pludselig meget vigtigt for
mig, at mine børn også kendte deres morfar, fortæller hun.
Barndommens relationer og fællesskaber
bliver en vigtig grundsten i Nivis liv – men de står ikke alene. Noget andet,
der tidligt får rod og vokser med hende, er glæden ved at bevæge sig. En trang
til frihed, fart og fysisk udfoldelse, som allerede i de første år får lov til
at folde sig ud i fuldt flor.
Bevægelse fra barnsben
Nivi Geislers passion for sport og
bevægelse kommer ikke ud af det blå. Hendes mor, Elisabeth Geisler, er en aktiv
kvinde og introducerer hende tidligt for alverdens sportsgrene. Minderne står
stadig klart.
- Jeg var nok seks år gammel, da vi løb
hele vejen fra Nuuk til Nuussuaq – dengang Nuussuaq stadig var nyt. Vi skulle
hele vejen rundt om området og tilbage igen. Jeg kan stadig huske, hvor meget
sidestik, jeg fik op ad bakken, siger hun med et smil.
Som barn prøver Nivi kræfter med alverdens
sportsgrene – blandt andet taekwondo og håndbold – men det står hurtigt klart,
at det ikke er hallerne, der trækker i hende.
Med målrettet blik og flyvende fødder – niårige Nivi løber børneløb i Nuuk.Foto: Privat
- Der var noget i mig, der altid søgte ud.
Jeg trives bedst, når jeg kan høre vinden og mærke jorden under mig – ikke
gulvbrædder og boldstøj, siger hun.
Nivis mor introducerer hende til langrend,
da hun er seks år gammel. Men det er først året efter, da hun som syvårig
spænder et par alpinski på fødderne, at noget klikker. Her finder hun for alvor
sin sportsgren.
- Hele min ungdom var bare skiløb, skiløb,
skiløb – jeg elskede det, fortæller Nivi med en begejstring, der ikke
efterlader nogen tvivl.
Femårige Nivi ved skiliften i Nuuk – klar til en dag i sneen.Foto: Privat
Sådan er det hver dag: Skoledagen slutter,
og Nivi skynder sig mod skibakken. Først når liften lukker, vender hun næsen
hjemad igen. I skiløbet finder hun to ting, der kommer til at forme hende:
fællesskab og konkurrence. Det bærer hende ubesværet hele vejen til
juniorlandsholdet – og med på mange skirejser og store oplevelser.
Dengang var det farten, suset og hoppene,
der trak i hende. I dag er det dog alligevel langrendsskiene, der vinder. Men
én ting er uforandret – det er stadig naturen, der kalder på hende.
Alene til Danmark – hjem med en familie
Nivi Geisler flytter til Sisimiut i 2003.
Hun drømmer om at blive arktisk ingeniør. Uddannelsen starter med halvandet år
på DTU’s campus i Sisimiut og fortsætter derefter med to år på DTU i Lyngby,
Danmark. I Sisimiut møder hun Jonas Jensen, og skæbnen vil, at hun bliver
gravid. Hun er et år længere på uddannelsen end ham, og det betyder, at hun
rejser alene og gravid til Danmark for at fortsætte studiet.
- Det var et komplet kulturchok at komme
til Danmark. Det var hårdt, og jeg følte mig ensom til tider, fortæller Nivi
Geisler.
Efter et år tager hun orlov. Hun vil føde
sit barn i Grønland.
- Det var vigtigt for mig at føde i
Grønland. Jeg turde ikke være alenemor i Danmark, så jeg tog tilbage til
Sisimiut, fortæller hun.
Her kommer datteren Upaluk til verden. I
dag er hun 20 år. Næste gang Nivi rejser til Danmark, er det som en samlet
familie. Hun har Upaluk i armene og sin daværende kæreste Jonas – Upaluks far –
ved sin side. De får et værelse på familiekollegiet, og denne gang føles alt
mere trygt og rigtigt. Under opholdet i Danmark får den lille familie også en
søn – Upaluks lillebror Qunaaq. Først i Sommeren 2009 flytter familien hjem til
Nuuk.
- Det var fantastisk at komme tilbage til
Grønland, men også mærkeligt. Jeg havde været væk så længe, at det næsten
føltes som at være gæst i mit eget land, fortæller Nivi Geisler.
Frihed og fodfæste
Kærligheden mellem Nivi og Jonas holder
ikke. De går fra hinanden første gang i 2012, men forholdet får flere chancer,
før det endelig slutter i 2016. Alligevel fortsætter de med at bo sammen i
yderligere to år. Først i 2018 får Nivi sin egen bolig gennem arbejdet hos
Inuplan. Det bliver et vendepunkt. For første gang har hun plads – både fysisk
og mentalt – til at trække vejret.
- Det var en stor lettelse, og det gav mig
en følelse af frihed – bare at være mig, siger hun med et forsigtigt smil.
I den nye hverdag, hvor børnene er hos
hende på skift, begynder Nivi at finde ro i sit eget selskab. Men hun står ikke
stille. Den aktive livsstil, hun selv er vokset op med, slipper hun aldrig. Den
har været en del af hendes moderskab helt fra begyndelsen – og den fortsætter
med at forme både hende og børnene. Allerede fra børnene var helt små, har de
været vant til lidt af hvert. De får ski under fødderne i en tidlig alder – den
yngste, da han kun er to år gammel.
- Han så jo, hvad vi andre gjorde. Da både
storesøster og mor havde ski på, var han ikke til at stoppe. Så måtte jeg jo
finde de mindste ski, butikken havde, griner Nivi.
Også løb bliver en naturlig del af
hverdagen. Om sommeren henter hun børnene i løbevogn, men giver dem altid
muligheden for at løbe noget af vejen selv. Det viser sig hurtigt at bære
frugt: før længe klarer de begge den tre kilometer lange tur fra børnehaven i
Nuussuaq til hjemmet i Qinngorput uden hjælp.
I dag er børnene 20 og 17 år. Man skulle
tro, at teenageårene havde fjernet interessen for træning med mor – men nej. De
kan stadig overtales til at tage med ud og bevæge sig.
Fra venstre: Nivi, hendes datter Upaluk og søn Qunaaq efter en fælles skitur i Sisimiut.Foto: Privat
Frygtens farvand
Omkring 2012, samtidig med at Nivi og Jonas
går fra hinanden, begynder Nivi at eksperimentere med at løbe længere
distancer.
- Jeg har altid kunnet lide at løbe, men da
jeg startede i løbeklubben NAAPE, blev jeg helt vildt bidt af løbetræning og de
længere distancer. Det gav mig et pusterum fra at være 100 procent mor,
fortæller Nivi Geisler.
I 2013 tager Nivi det næste skridt. Hun
opdager, at ingen grønlandsk kvinde tidligere har gennemført en Ironman – og
tænker: "Hvorfor ikke mig?". Hun træner målrettet sammen med syv
andre grønlandske kvinder, men da Ironman Copenhagen 2014 løber af stablen, er
det kun to, der stiller til start. Nivi er selvfølgelig en af dem. Oplevelsen
sætter dog sine tydelige spor. Før Ironman har Nivi aldrig svømmet i åbent hav,
og starten bliver derfor en voldsom prøvelse.
- Jeg følte mig nærmest kvalt af alle de
mange mennesker i vandet. Jeg gik i panik, og en båd stoppede mig og spurgte,
om jeg ville stoppe. Jeg kiggede tilbage mod målstregen et par hundrede meter
væk. Stoppe? Det var ikke en mulighed – jeg var jo først lige begyndt,
fortæller Nivi.
Midt i kaosset i vandet, vender Nivi
Geisler sig om på ryggen og finder roen i naturens åbne himmel. Med blikket mod
skyerne lader hun naturens ro hjælpe hende, mens hun rygcrawler sig igennem
svømmedistancens mange kilometer.
Da hun endelig træder op af vandet, får hun
også en punktering på cyklen. Men det stopper hende ikke – sådan er hun. Hun
kæmper videre, og da hun når den afsluttende løbetur, er hun pludselig fyldt
med ny energi.
- Der var mange grønlændere på ruten, som
heppede på mig. Modsat oplevelsen i vandet var jeg i mit helt rette element i
løbeskoene. Jeg fløj af sted, siger Nivi og smiler bredt.
Foto: Oscar Scott Carl
Siden Nivi Geisler bliver jernkvinde, er
hun bidt af at teste både sig selv og sine grænser. I 2023 deltager hun i
DR-programmet Slædepatruljen, hvor 18 kvinder kæmper for at bevise deres
egnethed til Siriuspatruljen. Selvom Nivi kun er med i programmets to første
afsnit, bliver oplevelsen alligevel skelsættende for hende. Pludselig står hun
over for en udfordring, hvor hun sammen med de andre deltagere skal hoppe i
havnen en mørk aften.
- Jeg havde udviklet vandskræk efter
oplevelsen til Ironman. Jeg blev så bange, at jeg græd, men jeg vidste, at jeg
skulle slukke min hjerne og overvinde min frygt – så jeg hoppede, fortæller
Nivi med en stolthed, der tydeligt viser, hvad hun har overvundet.
Da Nivi kommer op af det mørke vand, er
noget forandret. Hun bærer modet og stoltheden som en ny styrke – som var hun
genfødt.
- Det var euforisk at overvinde angsten og
erfare, at vandet ikke er farligt, siger Nivi.
I dag ejer hun paddleboards og tager ud på
vandet med sine børn. Det, der engang truede med at lamme hende, er blevet et
frirum. Hun har ikke bare generobret vandet – hun har gjort det til sit eget.
Drømmen om Indlandsisen
På en af Nivi Geislers mange løbeture møder
hun Louise Petersen – en ligesindet løber med samme dedikation og målrettethed.
De falder i snak, og hurtigt står det klart, at de begge har lysten til at gøre
noget, der rækker ud over det sædvanlige. Så, nærmest ud af det blå, stiller
Louise spørgsmålet: Hvad siger du til, at vi bliver de første kvinder – faktisk
de første mennesker nogensinde – til at løbe over Indlandsisen? Spørgsmålet
rammer noget i Nivi. Hun tøver ikke længe. Det handler ikke kun om at skrive
historie, men om at teste sig selv på ny – at se, hvor langt hun virkelig kan
gå, både fysisk og mentalt.
- Det kan måske virke mærkeligt, at jeg
sagde ja med det samme. Men jeg var løbet tør for udfordringer, og Louises
spørgsmål tændte noget i mig i det øjeblik, hun stillede det, siger Nivi.
Ruten fra Kangerlussuaq til Isortoq er
stadig kun en idé, og intet er sikkert endnu. Projektet byder på store
udfordringer – både praktisk med sponsorer og forsikring, og fysisk med det
krævende løb på 600 kilometer ind over Indlandsisen. Men for Nivi Geisler er
det allerede blevet et kald. Et løb ind i det ukendte, drevet af nysgerrighed,
vilje og mod, og med en fast beslutsomhed om at få det til at lykkes. Målet er
at gennemføre turen i april 2027.
- Der findes ingen grænser – kun dem, vi
sætter for os selv i hovedet. Man er i stand til langt mere, end man tror. Har
man viljen, kan man nå det, og det har jeg, siger Nivi med fast overbevisning.
Æblet falder ikke langt fra stammen: Qunaaq kommer i mål efter en skikonkurrence og bliver mødt af sin mor, Nivi, der stolt tager imod ham. I dag går han på skigymnasium i Norge.Foto: Privat
Nivi håber aldrig at miste trangen til at
udfordre sig selv og sine grænser.
- Jeg ser mig selv blive gammel, stadig med
et par langrendsski på fødderne, ude i naturen – det må være frihed, siger hun
med et blik, der allerede længes efter nye eventyr.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.