Historisk ekspedition genforenet

Den 21. April 1991 drog fire kvinder fra fire forskellige lande afsted fra Kangerlussuaq i Østgrønland. 50 dage senere var de nået over på den anden side af indlandsisen til Kangerlussuaq på vestkysten.

Denne sommer mødtes de igen for at fejre jubilæet.

- Det var som om vi sidst havde været samme i går, siger den grønlandske deltager Karo Thomsen Fleischer.

De samme roller
I løbet af de 47 dage på isen var hun og Susan Frankenstein fra USA, Mie Graversen fra Danmark samt Olga Osetrova fra Rusland tydeligvis kommet tættere på hinanden end det er de fleste forundt.

- I løbet af livet udvikler vi os alle jo helt fantastisk, men inden bag ved var de alligevel præcis de samme, siger hun.

- Vi faldt endda ind i de samme roller som dengang under ekspeditionen.

Første internationale kvindeekspedition
Da de fire kvinder drog afsted denne aprildag, var de den første internationale kvindeekspedition, der skulle krydse indlandsisen. Det gav en del omtale og også kærkommen sponsorstøtte.

Men det var nu ikke det historiske, der fyldte i hovedet på denne dag, som Karo Thomsen Fleischer husker som fantastisk solrig.

- Denne dag tænkte jeg meget på vores aftensmad dagen i forvejen, fortæller hun

- Vi havde været inviteret af en familie, som serverede stegt lammekød, og jeg huskede resterne. Jeg tænkte at de ville have smagt fantastisk lige denne dag.

For nu stod den i næsten to måneder på frysetørret mad i nøje afmålte portioner.

Det dårlige minde
Det var naturligvis minderne fra dagen på isen, der fyldte, da fire i år mødtes i et sommervarmt Moskva. Et af de minder, der står lysende klart for Karo Thomsen Fleischer var den dag, da det var tæt på at gå galt.

- Vi startede altid dagen sammen, og vi var altid to sammen, fordi man nogle af dagene var mere frisk end andre, forklarer hun.

- Af en eller anden grund kunne vi ikke se hinanden længere. Vi var enige om om, at hvis der var nogle af os der forsvandt fra hinanden, skulle vi stoppe op på det sted vi var, og vente på de andre, og ikke bevæge os.

- Vi fandt hinanden til sidst.

- Den oplevelse gjorde os bevidste om, at der lige pludselig kunne ske noget, så vi blev mere forsigtige. Vi blev overbevist om, at vi hele skulle kunne se hinanden, for ikke at komme ud i sådan en situation igen, beskriver hun den dramatiske dag.

Fulgte hinanden
Men lige pludselig en dag var strabadserne og den dybe stilhed forbi. De fire kunne skåle i champagne i Kangerlussuaq.
Efter ekspeditionen holdt de fire fortsat øje med hinandens liv og til tider også set hinanden.

Flere ekspeditioner
Karo Thomsen Fleischer er ikke i tvivl om, at den ændrede hendes liv.

- Efter denne rejse, deltog jeg efterfølgende på tre andre arktiske ekspeditioner, fortæller hun.

I 1998 var det 'Den store Slæderejse II' i Canada, og i 2000 endnu en slæderejse i Canada. I 2006 krydsede hun endnu engang indlandsisen.

På alle tre ekspeditioner deltog også hendes kommende mand, Ono Fleischer. Så også den måde har kvindeekspeditionen ændret hendes liv.

Og historien om de fire kvinders gensyn er vel også historien om en indre forandring, som det er sværere at beskrive i ord.