Panamerikanske mesterskaber
Håndboldherrerne ankommet efter en lang rejse
Herrehåndboldlandsholdet ankom fredag over middag lokal tid til Montevideo i Uruguay

Herrehåndboldlandsholdet begyndte torsdag den lange rejse til Sydamerika. Spillerne, de få medrejsende tilskuere og Sermitsiaq.AGs udsendte rejste med to afgange fra København til Paris, hvorfra der sent torsdag aften var samlet afrejse til Buenos Aires i Argentina, hvorfra rejsen efter et kort ophold fortsatte de sidste 30 minutter til Montevideo. Hele rejsen foregik med Air France.
Den lange rejse fra København til Montevideo er på cirka 13.000 kilometer, og alene turen fra Paris til Buenos Aires tog næsten 14 timer.
God stemning
Der har under hele den lange tur været en rigtig god stemning i truppen. Sejren i træningskampen onsdag aften mod et udvalgt hold i Dalby på Sjælland var en fin begyndelsen frem mod de spændende kampe i næste uge om De Panamerikanske Mesterskaber. Grønland spiller første kamp mandag mod Argentina. Selvfølgelig er Argentina favorit i den kamp. Hvem der skal være Panamerikansk Mester har mange gange været et mellemværende mellem netop Argentina og naboerne Brasilien.
De grønlandske spillere skal senere fredag eftermiddag træne i den arena, hvor de spænde kampe om at blive Panamerikansk Mester indledes mandag.