Håndbold: Her er Grønlands VM-trup
Landstrænerteamet har udtaget i alt 16 håndboldspillere, der skal kæmpe om en plads ved VM under sommerens kvalifikationsturnering i Nuuk om få måneder.
Grønland står nu klar med et hold, der skal repræsentere kvinderne til VM-kvalifikationsrunder i håndbold på hjemmebane.
Grønlands Håndboldforbund, TAAK, oplyser i en pressemeddelelse, at landstrænerteamet har udtaget spillere til landsholdet.
Det har ikke været en nem opgave for landstrænerteamet at finde frem til de 16 kvinder, der skal være med på landsholdet.
- Det er aldrig nemt at skulle udtage hold, da der er spillere der skal vælges fra, men dette er en del af gamet og en præmis, alle spillere og trænere kender til, når de vælger spillere på landsholdet, skriver TAAK.
Følgende er udtaget:
- Rina Møller Lorentzen
- Nivi Fly
- Ane-Sofiannguaq Frederiksen
- Nuunu Marie Lukassen
- Anja Heilmann
- Ivaana Holm
- Ivâna Meincke
- Aili Paneeraq Pedersen
- Sascha Jordening Zeeb
- Andrea Heilmann
- Ivalu Bjerge
- Najaaja Anja. Lyberth
- Josefine Gadgaard
- Nivi J. Petersen
- Panu P. Grønvold
- Ajaaja Silasen
Kvalifikationer i juni
Kvalifikationskampene til VM fløjtes i gang indenfor to måneder. Inussivik skal fra den 5. juni damme rammerne for internationale kampe, hvor holdene skal kæmpe om en billet til VM i håndbold til november.
- Nu skal de sidste detaljer arbejdet på plads og alle piger kender deres roller, og glæder sig til at kæmpe for flaget på hjemmebane, skriver TAAK.
Anders Friis er landstræner, mens Kim O. Petersen er den nye assisterende træner. Holdleder er Jens Steffensen mens Berit Duus er fysioterapeut for Grønlands håndboldlandshold.