Grønlandske armbrydere får stærk modstand
Der venter en stor udfordring for de to armbrydere, Mikkel Andersen og Suulut Geisler, der i weekenden deltager ved Burn Showdown i Færøerne
Tre stærke grønlændere skal fredag og lørdag deltage ved fitness og bodybuilding-stævnet Burn Showdown i den færøske hovedstad, Thorshavn.
Stævnet er det største sportslige arrangement i Færøerne.
Ud over Kim Ujarak Lorentzen, deltager ved stærkmandskonkurrencen, er armbryderne Mikkel Andersen og Suulut Geisler, fra klubben klubben The Eskimo Warriors, klar til stævnet.
De skal kæmpe hver især kæmpe mod én modstander, som bliver kaldt for Super Match, hvor vinderen af kampen modtager et pengebeløb.
Større erfaring
Mikkel Andersen skal op imod Tórstein Madsen fra Færøerne.
- Han er omkrig 25 kilo tungere end mig. Men jeg har en større erfaring end ham, og det skal være hans første armbrydningskonkurrence, siger Mikkel Andersen, der tidligere på året deltog ved europamesterskaberne.
- Jeg føler mig klar, og er klar til at kæmpe. Men jeg er selvfølgelig meget spændt på, hvordan kampen vil ende, siger Mikkel Andersen.
Tysk modstand
Hans makker, Suulut Geisler, skal dyste mod den tyske mester i sin vægtklasse, Kevin Berberich.
- Han er noget lettere end mig, hvilket kan være en fordel. Men det bliver afgørende, om hvem det er, der har ramt dagen bedst, fremhæver den grønlandske armbryder.
- Men i den tekniske del er han mere rutineret. Jeg har trænet meget i den seneste tid både derhjemme og i fitnesscentret. Det bliver min største kamp i armbrydning, derfor ser jeg meget op til kampen, lyder det fra Suulut Geisler.
På lørdag kæmper både Mikkel Andersen og Suulut Geisler i armbrydning, hvor vinderen får 1000 amerikanske dollars.
Se video af eventet i Færøerne her: