Annonce
Grønlandsk sejr ved ELF Cup
Grønlands fodboldlandshold vandt søndag den første kamp ved den internationale ELF-Cup.

Grønland vandt 2-0 over det autonome område Gagauzia, der er en del af den tidligere sovjetrepublik Moldavien.
Annonce
Målene blev scoret af Kristian Sandgreen, der senere blev udvist under kampen, og Niklas Kreutzmann. Grønland førte 1-0 ved halvleg.
Kampen var en typisk åbningskamp, hvor der var et stort engagement hos spillerne på begge hold, men hvor det kneb en del med at få sammenspillet til at fungere.
Landstræner Jens Tang Olesen vurderer, at holdet som helhed ydede en flot indsats, og han fremhæver især målmand Anders Cortsen for en god og stabil indsats samt debutanten Hans Knudsen, som specielt i den sidste halve time af kampen ydede en flot indsats.