Grønland tager metallet
De første to dage er gået i de europæiske mesterskaber i taekwondo - og det grønlandske hold har allerede vundet fire medaljer
Fokus på det forestående EM i teakwondo med intensiv træning har vist sig at bære frugt.
Det oplyser landstræner Lauritz Heilmann fra Bled i Slovenien, hvor Grønland stiller op med syv deltagere til EM.
Konkurrencerne begyndte 24. april med med tekniske konkurrencer. Nemlig Tul, og Tina Nikodemussen fra Nuuk var den første til at konkurrere i senior damer, 1. Dan divisionen.
Hun viste flot teknik og vandt imponerende over Letland samt Ukraine, før hun nåede til semifinalerne. Der mødte hun den regerende europamester Ekaterina Kochergina fra Rusland, som vandt med dommerstemmerne med 4-1. Dermed må Tina nøjes med bronze medalje for denne her gang.
Seniorerne Sofie Skifte, Helge Heilmann og Apalanguak Mathiessen kæmpede torsdag i Tul. Standarden var høj. Men ved mesterskaberne er konkurrencen hård, og Grønland nåede ikke frem til flere medaljekampene. Det vil sige, det lykkedes desværre ikke for Helge Heilmann at forsvare sin trejdeplads fra sidste år.
Til gengæld lykkedes det for de tre højst graduerede at beholde deres titler.
Johan Peter Halsøe og Angutinnguaq Tittussen mødte de russiske regerende europamestre i 4. dan og 5. dan divisioner. Standarden var suveræn, og der var høj koncentration, men små tekniske fejl blev desvære afgørende for nederlag for både Johan Peter og Angutinnguaq. Der var chance for at opgradere 3. pladsen for Johan Peter Halsøe og 2. pladsen for Angutinnguaq Tittussen, det endte så med, at de må nøjes med at beholde deres flotte titler fra sidste år.
Landstræneren Lauritz Heilmann, som stadig er aktiv, deltog igen i 6. dan division, som er den højeste konkurrence division under de europæiske mesterskaber.
- Lauritz har ofte mødt den russiske elite, hvor de har skiftes til at slås om 1. pladsen. I år viste Lauritz endnu engang særklasse og slog alle konkurrenterne i sin division og vandt dermed suverænt over den russiske rival Alexey Guliaev. Dette er Lauritz' 6. Europamester tittel, fortæller Nuka Kleemann, som er i Slovenien som observatør fra GIF.
I dag bliver det en fridag for holdet, så skal alle undtagen Lauritz konkurrere i frikamp lørdag.
Onsdag aften blev det europæiske Taekwon-Do Forbunds kongres afholdt. Der blev alle delegationer informeret, at der var ankommet 30 lande og 627 deltagere for dette mesterskab, og var ca. 1.000 inkl. ledere og dommere osv. Der blev også stemt om hvilken land der skal arrangere næste års EM, og siden Hviderusland var den eneste kandidat blev det vedtaget med akklamation.