taekwondo
Grønland har vundet EM-guld i taekwondo
Europamesterskaberne i taekwondo i Minsk i Hviderusland er startet med to grønlandske topplaceringer
Taekwondo-udøverne Lauritz Heilmann og Angutinnguaq Tittussen vandt guld i tul, da Europamesterskaberne begyndte i Minsk i Hviderusland. Nu venter spændende konkurrencer i frikamp.
Lauritz Heilmann og Angutinnguaq Tittussen deltager i hver sin kategori ved europamesterskaberne. Lauritz Heilmann deltager i konkurrencen for udøvere med sort bælte i 6. dan, mens Angutinnguaq Tittussen deltager i konkurrencen for udøvere med sort bælte i 5. dan.
Læs: Tid til at forsvare EM-titel i taekwondo
Vejen til succes
Lauritz Heilmann vandt EM-guld i tul sidste år og genvandt sin titel sikkert.
Angutinnguaq Tittussen vandt sølv i tul i sin kategori sidste år. Nu har han avanceret sig til guldmedalje.
- Vi har været velforberedte, og vores fokus har været på det rette sted under konkurrencerne. Selvdisciplin og dedikation til sporten er absolut et must, hvis man skal sigte efter toppen. Det kræver masser af koncentration og træning, siger Lauritz Heilmann.
Konkurrencerne fortsætter i de kommende dage med frikampe. Lauritz Heilmann stiller op i vægtklassen under 64 kilo, mens Angutinnguaq Tittussen stiller op i vægtklassen over 78 kilo.