Grønland fik kærligheden at føle mod Argentina
Grønland har altid haft det svært mod Argentina og kampen i går var ingen undtagelse, hvor Argentina vandt med 31 - 14.

Efter to flotte kampe mod henholdsvis Brasilien og Chile fik Grønland i dag kærligheden at føle mod Argentina, som efter 17 - 8 ved pausen hev en sejr på 31 - 14 hjem.
Argentina har vundet deres hidtidige kampe med henholdsvis 19 og 30 mål så ingen tvivl om deres kvaliteter.
Akutaaneq Kreutzmann fik efter 6 minutters spil en spiller ned over sig og fik et vrid i knæet og måtte udgå ligesom Nuuno Lars Olsen sad over med skade. De forventes dog klar til kampen i morgen.
Landstræneren Jakob Andreasen udtaler: ”det var et fysisk meget stærk hold vi i dag var oppe imod og som tilligemed spillede flot håndbold. Vi valgte at tænke fremad i turneringen og da vi tidligt i kampen kunne se, at det blev yderst vanskeligt at vinde, sparede vi både Aqqaluk Sørensen og Angutimmarik Kreutzmann som begge kun fik 10 minutters spilletid. Det gav så en masse spilletid og værdifuld erfaring til de øvrige på holdet og alle kæmpede fint, selvom tingene ikke kom til at hænge sammen for os som det plejede. Inden turneringens start havde vi ikke forventet at tage point fra hverken Argentina eller Brasilien. Nu må vi se fremad og de to næste kampe er de vigtige for os, hvis vi skal kvalificere os til VM”.
De Grønlandske målscorer blev:
Muusaarannguaq Ostermann-Søholm 3 mål
Aqqaluk Sørensen 2 mål
Henrik Kreutzmann 2 mål
Danny Brandt 2 mål
Jørgen Vetterlain 1 mål
Angutimmarik Kreutzmann 1 mål
Akutaaneq Kreutzmann 1 mål
Anguteeraq Kronvold 1 mål
Johannes Groth 1 mål
Udvisninger: Grønland 5 x 2 minutter og Argentina 3 x 2 minutter.
Næste kamp bliver mod Uruguay fredag kl. 16.00 Grønlandsk tid. Uruguay har to point som Grønland efter dagens sejr over Mexico.