håndbold

Godt nyt for Minik: Undgår kniven

Den grønlandske håndboldspiller Minik Dahl Høegh, der spiller for Århus Håndbold, slipper for en operation og kan derfor se frem til kampe i det nye år.

Minik Dahl Høeghip korsbåndiarsimanera suliarineqassanngilaq
Offentliggjort

En skadspause på op til et år var det værste scenarie, som den talentfulde venstreback frygtede, da han pådrog sig en korsbåndsskade i venstre knæ.

Mr-scannet

- Som vi kunne se på torsdagens mr-scanning, så er det bagerste korsbånd sprunget, men det positive er, at jeg slipper for en operation. Det kan jeg trods alt trække på smilebåndet over. Jeg kommer ikke til at kunne spille kampe før januar, men jeg kan allerede begynde at træne med de andre i december og det bør betyde, at jeg er fuldt klar og har fået bugt med alle de andre skavanker på det tidspunkt, siger Minik Dahl Høegh til Århus Stiftstidende.

De næste to måneder skal han gå med en skinne, som skal holde bagerste del af knæet på plads, så korsbåndet kan få mulighed for at vokse sammen.

Ingen afløser

Århus Håndbolds direktør Jan Nielsen oplyser til avisen, at klubben ikke ser et behov for at finde en afløser for den 32-årige erfarne venstreback.

Powered by Labrador CMS