GM i Qaqortoq
GM: B-67 og G-44 i finalen
Der var forlænget spilletid i den ene semifinale ved herrernes GM i fodbold i Qaqortoq. Se resultater
G-44 fra Qeqertarsuaq og FC Malamuk fra Uummannaq måtte ud i forlænget spilletid, da de spillede uafgjort i den ordinære spilletid. G-44 trak det længste strå og vandt med 3-1, mens de forsvarende mestre fra B-67 fra Nuuk vandt over lokalrivalerne fra NÛK med 4-0.
Læs: GM-skandale: Kuummiut-spillere på massiv druk
GM-finalen bliver atter mellem B-67 og G-44, der mødte hinanden i en spændende finale for to år siden. Der vandt G-44 efter straffesparkskonkurrence.
Læs: I semifinalen på et hængende hår
Kampen mellem FC Malamuk og G-44 blev meget spændende, da der stod 1-1 efter den ordinære spilletid. G-44 havde dog bedre styr på kampen i den forlængede spilletid og vandt kampen med 3-1.
NÛK bed godt fra sig i den anden semifinale mod B-67, men formåede ikke få bolden i modstandernes mål. Det gjorde B-67 til gengæld fire gange og er klar til at forsvare titlen onsdag.
Se: Billeder: B-67 klar til semifinalen
Kampen om femtepladsen bliver mellem I-69 fra Ilulissat og K-33 Qaqortoq. Det blev en kendsgerning, efter at I-69 vandt over Eqaluk 54 med 2-1 mandag, mens K-33 vandt over K-64 med 4-0.
Læs: Dommer truet med tæsk ved GM
GM i fodbold slutter onsdag.
Resultater:
Eqaluk 54 – I-69 1-2 (krydskamp)
K-64 – K-33 0-4 (krydskamp)
G-44 – FC Malamuk 3-1 (semifinale)
B-67 – NÛK 4-0 (semifinale)