Narsaq
Glade børn lærte om boldkontrol
GBU’s årlige fodboldskole i sommerferien fortsæter med at sprede glæde
I fire dage har cirka 40 af Narsaqs børn været i skole. Ikke den traditionelle folkeskole, men en - efter ungernes mening - meget mere attraktiv af slagsen.
Det er GBU’s fodboldskole, der foregår i de forskellige byer.
I Narsaq afsluttedes skolen søndag eftermiddag, hvor børnene modtog et diplom, en fodbold, et memory-spil og to fodboldtrøjer. En af de traditionelle og en fra Fifa.
Børnene blev undervist i to timer hver eftermiddag, og ligesom sidste år var der fundet sponsorer, der betalte børnenes eget bidrag til fodboldskolen.
Men de lokale trænere var også på skolebænken, idet en trænerinstruktør fra DBU underviste trænerne fra 9 morgen til 17 eftermiddag. Efter kurset fik de diplom på, at de nu er godkendte DBU-trænere.
Desuden deltog der en dansk Fifa-fotograf.