Island Games 2013
GIF sender kondolence til kollegers familier
Grønlands Idræts-Forbund sender sympatihilsen til Færøerne efter de tragiske dødsfald efter Island Games
- Vores allerdybeste medfølelse går til vores kollegers familier på Færøerne.
Sådan skriver generalsekretær i Grønlands Idræts-Forbund, Carsten Olsen.
Det sker efter den tragiske ulykke på Færøerne, hvor tre personer søndag blev dræbt ved en bilulykke umiddelbart efter, at det færøske hold fra Island Games på Bermuda var landet i Thorshavn.
Læs "To færøske Island Games-deltagere dræbt"
De dræbte er formanden for Færøernes badmintonforbund, Vilhjálmur Gregoriussen, og Høgni Carlsson, der også var tilknyttet forbundet samt deres taxachauffør.
Både Vilhjálmur Gregoriussen og Høgni Carlsson var med til Island Games. Høgni Carlsson havde to døtre, som spillede badminton. Brynhild Djurhuus Carlsson og Rannya Diurhuus Carlsson var med til at vinde bronze for Færøerne i holdturneringen.
Ulykken skete, da taxaen på vejen mellem lufthavnen og Thorshavn ville overhale en bil.
Læs alle Sermitsiaq.AG’s artikler om Island Games 2013