GBU
GBU-formand holder informationer tilbage
Bestyrelsesformanden i det omdiskuterede GBU nægter at oplyse til Sermitsiaq.AG, hvor mange der er på valg, når GBU holder generalforsamling i weekenden.
På lørdag og søndag holder Grønlands Boldspil-Union generalforsamling på Hotel Hans Egede i Nuuk.
Voldsom uro
Efter fyringen af landstræner Tekle Ghebrelul, hvor John Thorsen trak sig som formand, skabte det en voldsom uro og debat om begrundelsen for at fyre landstræneren.
- Er der nogen, der stiller op til formandsposten?
- I betyrelsen har vi aftalt, at vi først giver informationer om generalforsamlingen på søndag, siger en kortfattet fungerende formand for GBU, Gert Fleischer, til Sermitsiaq.AG.
Han ønsker heller ikke at oplyse, om der er nogen, som vil stille op til formandsposten eller som alment bestyrelsesmedlem. Ej heller hvor mange poster til bestyrelsen, som er på valg.
Læs: Rod i GBU: Brød egne regler
- I skal nok få informationer, når der har været valg til bestyrelsen og formandsposten på søndag, lyder det fra Gert Fleischer, der heller ikke vil forklare, hvorfor offentligheden ikke må vide, hvor stor udskiftning der skal ske med den omstridte bestyrelse.
Læs: Tidligere GBU-formand overvejer at stille op til formandsposten