Frederik Elsner udråbt som favorit
En international badmintonturnering starter onsdag den 17. oktober i Nuuk.

Der blev ikke afviklet badminton-turnering under Island Games på Rhodos, fordi værterne ikke havde faciliteter og praktisk erfaring med badmintonturnering. Istedet har Grønlands badmintonforbund GBF inviteret til en internationalturnering i samarbejde med Air Greenland og B-67 badminton.
Turnering, der bliver kaldt Air Greenland Islands Badminton Event, AGIBE, mulighed for revance-opgør mellem guldvinderen i herresingle for to år siden Bror Madsen og hans finalemodstander Aksel Poulsen fra Færøerne.
– Jeg bor nu i Aberdeen i Skotland og læser. Jeg har desværre ikke samme træningsmuligheder som på Færøerne og jeg mangler en god træner. Men jeg har ellers trænet godt indtil september, hvor jeg tog til Aberdeen, siger Aksel Poulsen til Sermitsiaq.
Bror Madsen mener ikke at hans træningstilstand rækker til en guldmedalje og peger istedet på Frederik Elsner som favorit. Frederik Elsner flyttede fra Århus til København for et par måneder og har fundet en god klub i Hvidovre, der giver ham gode træningsmuligheder.
– Jeg håber selvfølgelig på gode resultater. Og jeg plejer at give den en ekstra skalde på hjemmebane og turneringen i næste uge bliver heller ikke nogen undtagelse, siger Frederik Elsner.
Finalerne bliver transmitteret direkte i KNR-TV.
Følgende lande deltager i turneringen: Grønland, Gotland, Færøerne, Isle of Man, Gibraltar og Falklandsøerne.
Du kan downloade programmet til turneringen til højre.
Læs mere om turneringen i fredagens udgave af Sermitsiaq.