Island Games 2013

Fodboldkvinderne tabte gyserfinale

Et heroisk kæmpende grønlandsk hold måtte i straffesparkskonkurrence se sig besejret af Bermuda i finalen ved Island Games

De grønlandske fodboldkvinder måtte torsdag aften forlade banen som tabere af finalen ved Island Games
Massage inden 2 x 15 minutter går i gang
Landstræner Bent Petersen noterer, hvem der skal skyde i straffesparkskonkurrencen
Sammenhold og nerver
Grønlandsk straffespark
Grønlands fodboldkvinder tabte få minutter efter finalen ved Island Games 2013
Sammenhold og nerver Søren Duran DuusGrønlandsk straffespark Søren Duran DuusGrønlands fodboldkvinder tabte få minutter efter finalen ved Island Games 2013 Søren Duran DuusDe grønlandske fodboldkvinder måtte torsdag aften forlade banen som tabere af finalen ved Island Games Søren Duran DuusMassage inden 2 x 15 minutter går i gang Søren Duran DuusLandstræner Bent Petersen noterer, hvem der skal skyde i straffesparkskonkurrencen Søren Duran DuusSammenhold og nerver Søren Duran DuusGrønlandsk straffespark Søren Duran DuusGrønlands fodboldkvinder tabte få minutter efter finalen ved Island Games 2013 Søren Duran DuusDe grønlandske fodboldkvinder måtte torsdag aften forlade banen som tabere af finalen ved Island Games Søren Duran DuusMassage inden 2 x 15 minutter går i gang Søren Duran DuusLandstræner Bent Petersen noterer, hvem der skal skyde i straffesparkskonkurrencen Søren Duran Duus
Offentliggjort

Det blev en sand gyser med en - set med grønlandske øjne - trist afslutning, da finalen i kvindernes fodboldturnering ved Island Games blev spillet torsdag aften mellem Grønland og Bermuda.

Efter en nervepirrende straffesparkskonkurrence, som hjemmeholdet vandt 4-3, måtte de grønlandske spillere indse, at hjemmeholdet havde vundet en finale, som de bermudanske spillere havde siddet på stort set hele kampen igennem.

Som minutterne gik, blev det mere og mere tydeligt, at Bermuda-spillernes speed, teknik, færre kilo på sidebenene samt hjemmebanefordele i form at vante høje temperaturer og et entusiastisk publikum på måske 500 blev en for stor mundfuld for de flot kæmpende grønlandske fodboldkvinder.

Rasmine Berthelsen stod fantastisk
Efter 0-0 ved den ordinære spilletids udløb, hvor målmand Rasmine Berthelsen nærmest mirakuløst holdt bermudanerne fra at score, måtte kampen ud i 2 x 15 minutter, hvor der heller ikke blev scoret, selvom Bermuda havde to gigachancer, én stor chance plus det løse i kampens døende minutter.

Da stakkels Tobiasine Abelsen brændte det afgørende spark i straffesparkskonkurrencen, stormede ellevilde tilskuere ind på banen for at hylde deres lokale fodboldhelte, som fortjent vandt kvindernes fodboldturnering ved Island Games.

Se video i "Vild bermudansk fodboldjubel efter finalesejr"

Læs alle Sermitsiaq.AG’s artikler om Island Games 2013

Powered by Labrador CMS