Fodbold GM
Fodbold: Hvem skal være GM-vært?
Grønlands Boldspil-Union GBU offentliggør næste års GM-værter i næste uge
GBU har modtaget flere ansøgninger om GM-værtskab, men der er endnu ikke truffet beslutning om placering af næste års GM for herrer.
Der går allerede rygter rundt gennem facebook, at NÛK fra Nuuk får GM-værtskabet for herrer næste år.
- Det er rigtigt, at NÛK er blandt ansøgerne. Men den endelige beslutning om bliver truffet først i næste uge, siger formanden for GBU Lars Lundblad til Sermitsiaq.AG.
GBU lægger dog ikke skjul på, at de søger den billigste løsning for GM næste år. Placering af GM uden for Midtgrønland kan være dyrt for nogle klubber, der skal bruge flere dage alene på rejse.
- Jeg kan bekræfte, at vi søger en billig løsning for alle klubber. Vi er stadig i gang med beregne omkostninger for forskellige ansøgere, og den endelige beslutning bliver som sagt truffet i næste uge, siger Lars Lundblad.