Fire fra Nuuk gennemførte Ironman på Lanzarote

Fire mænd fra Nuuk har i weekenden gennemført ekstremsporten Ironman på den spanske ø Lanzarote

De fire deltagere, fra venstre: Michael Collin, Maaseeraq Benjaminsen, Jens Bjerge, Simon Lang. Peter Oluf Holm MeyerIndmarch før løbet. Peter Oluf Holm Meyer Peter Oluf Holm Meyer
Offentliggjort

Efter flere måneders forberedelse og intensiv træning er det lykkedes for fire atleter fra Nuuk, at gennemføre Ironman i De Kanariske Øer i lørdags.

Det er Jens Bjerge, Maaseeraq Benjaminsen, Michael Collin og Simon Lang der har gennemført 3,8 kilometer svømning, 182,2 kilometer kuperet cykling og afsluttende med 42,2 kilometers løb.

Hård start

Ifølge de grønlandske deltagere var det en hård start, da omkring 1950 atleter startede svømningen fra en strand, hvor der var skub og albueslag. (Se video fra løbets start herunder).

For Ironman-veteranen Jens Bjerge, der nu har gennemført sit 11. Ironman, har det ikke været et nemt løb.

- Det har været meget hårdt, da min træning har været lidt begrænset. Jeg fandt ud af, at jeg har spist og drukket forkert før start og under løbet. Jeg har aldrig kæmpet så meget, for at gennemføre Ironman, fortæller Jens Bjerge.

Overnatte i hospitalet

Efter at have nået målstregen blev Jens Bjerge svimmel, kort efter fik han taget blodprøve i en telt hvor der var læger.

- Det viste sig, at jeg har fået for meget at drikke under løbet og har fået en overhydrering, siger Ironman-veteranen, der måtte overnatte i hospitalet. Han blev udskrevet dagen efter.

For Ironman-debutanten Maaseeraq Benjaminsen, har det også været en hård tur.

Maratonløb hårdest

- Det var hårdt. Hårdere end forventet. Men jeg føler, at jeg har forberedt mig godt, fortæller Maaseeraq Benjaminsen.

For debutanten var maratonløbet det hårdeste.

- De sidste ti kilometer i løbet var meget svært for mig. Jeg tænkte kun på at komme i mål, og at jeg vil blive glad, når jeg er i mål, fortæller Maaseeraq Benjaminsen.

Svagsynet

Michael Collins gennemførelse af Ironman er meget imponerende, da han efter en operation for nethindeløsning og gråstær deltager med en meget nedsat syn. Det har ikke været ufarligt under den lange cykeltur.

De fire deltagere var overrasket over de mange fjelde og bakker i øen under løbet, derfor var også cykelturen på 182,2 kilometer meget teknisk med mange nedkørsler.

De fire ekstremsportsudøvere er meget stolte over gennemførelsen af Ironman, og de er taknemmelige for den støtte de har modtaget.

- Der blev heppet på os fra sidelinjen. At se dem med vores grønlandske flag giver ekstra kræfter under løbet, vi føler at vi er verdensmestre siger Jens Bjerge med et smil.

Resultater

Se resultater for de fire fra Ironman Lanzarote herunder:

  • Jens Bjerge: 12 timer 31 minutter, nummer 59 ud af 220 deltagere i sin aldersgruppe.
  • Maaseeraq Benjaminsen: 12 timer 49 minutter, nummer 35 ud af 57 deltagere i sin aldersgruppe.
  • Simon Lang: 13 timer 42 minutter, 47 ud 57 deltagere i sin aldersgruppe.
  • Michael Collin: 14 timer 27 minutter, 149 ud af 220 deltagere i sin aldersgruppe.
Powered by Labrador CMS