Filminstruktør Søren Høy fortæller om arbejdet bag dokumentaren “We Are Greenland: Football is Freedom”, hvor han følger Grønlands fodboldlandshold og skildrer deres kamp for anerkendelse – en bevægende fortælling om identitet, håb og fællesskab
Herrerne på det grønlandske fodboldlandshold, med fjeldet som deres trofaste bagtæppe.Foto: Frederik Gram
Søren Høy har siden barndommen båret en
fascination af Grønland, en drøm om at forstå og fortælle en kultur, der ofte
overses. Med “We Are Greenland: Football is Freedom” tager han os med ind i
hjertet af en bevægelse, hvor fodbold bliver langt mere end et spil.
Gennem
iskolde træningspas og intense kampe, folder filmen sig ud som et kærligt
portræt af unge mennesker, der kæmper for at spille under deres eget flag – en
kamp, der spejler en større frihedstrang for hele nationen. For Søren er filmen
ikke blot et projekt, men en personlig rejse og et vidnesbyrd om styrken i
fællesskab og mod.
Søren Høy har siden barndommen båret en
fascination af Grønland, en drøm om at forstå og fortælle en kultur, der ofte
overses. Med “We Are Greenland: Football is Freedom” tager han os med ind i
hjertet af en bevægelse, hvor fodbold bliver langt mere end et spil.
Annonce
Gennem
iskolde træningspas og intense kampe, folder filmen sig ud som et kærligt
portræt af unge mennesker, der kæmper for at spille under deres eget flag – en
kamp, der spejler en større frihedstrang for hele nationen. For Søren er filmen
ikke blot et projekt, men en personlig rejse og et vidnesbyrd om styrken i
fællesskab og mod.
Filminstruktør Søren Høy håber, at filmen bidrager til et mere nuanceret og fordomsfrit syn på Grønland og det grønlandske folk.Foto: Frederik Gram
Dokumentaren får premiere i biograferne
rundt om i Grønland til september. I næste uge bringer AG en filmanmeldelse –
men først inviterer vi dig med ind i arbejdet og tankerne bag filmen i et møde
med manden, der har skabt fortællingen: filminstruktør Søren Høy, hvis passion
og indsigt kaster nyt lys over en historie, der fortjener at blive fortalt.
Livet bag lærredet
Allerede som dreng blev Søren Høy
tryllebundet af filmens magi. Mørket i biografsalen, lysene på lærredet,
historierne der åbnede verdener, han ikke anede fandtes – film blev hurtigt
mere end underholdning. De blev en passion. En livsledsager.
Søren Høy har siden barndommen været optaget af både Grønland og filmens fortællekraft.Foto: Jacob Hansen
Den kærlighed er ikke falmet. Tværtimod. I
dag bevæger Søren Høy sig ubesværet mellem filmens mange lag – som instruktør,
producer, filmanmelder og tidligere rektor for Den Europæiske Filmhøjskole. Han
kombinerer en teoretisk ballast med årelang praktisk erfaring. Søren driver
kunst- og produktionsselskabet Art Freak, hvor han skaber film og kultur med
kant og karakter. Han elsker fortællinger, der tør gå nye veje. Sørens passion
for det skæve, vilde og modige afspejles tydeligt i skabelsen af “We Are Greenland:
Football is Freedom”.
En drøm om Grønland
Søren Høy har siden barndommen været dybt
fascineret af Grønland. Han har læst og set alt, hvad han kunne komme i
nærheden af, hvor landet og dets kultur spiller en central rolle.
- Jeg har ligefrem ønsket, at min familie
kom fra Grønland. Der findes mange Høy’er i Grønland, og jeg har altid håbet,
at der var et spor at følge. Men det er der desværre ikke noget, der tyder på
det, siger Søren Høy med et smil i stemmen.
Søren Høy blev overvældet af åbenhed og generøsitet på sin første rejse til Grønland – en oplevelse, der satte dybe spor.Foto: Frederik Gram
Lysten til at omsætte den livslange
fascination til produktion, har altid ligget og ulmet – men det var uklart, om
det skulle være en bog, en film eller noget helt tredje. Før idéen en dag
rammer ham som et lyn fra en klar himmel. I 2019 bliver den danske træner,
Morten Rutkjær ansat som landstræner for Grønlands fodboldlandshold – og Søren
ser pludselig muligheden for en moderne dokumentarisk fortælling om grønlandsk
ungdom.
- Jeg ville fortælle historien om
ambitiøse, globaliserede unge mennesker, som står foran en mur af
uretfærdighed. De vil spille landskampe under eget flag, men får ikke lov. Det
er den uretfærdighed, der har drevet mig hele vejen, fortæller han entusiastisk.
Med dokumentaren sætter Søren Høy for
første gang fod på grønlandsk jord. I løbet af de tre år, han arbejder på
filmen, vender han tilbage fire gange. Det tager tid, før Søren Høy når til
Grønland – men da han endelig står der, rammer mødet ham dybere, end han har
forestillet sig.
- På min første tur til Grønland blev jeg
fuldstændig ødelagt af indtryk – på den gode måde. Jeg var fuldstændig
bjergtaget af indtryk. Jeg blev mødt med en generøsitet og en åbenhed, som jeg
simpelthen ikke har prøvet andre steder, fortæller Søren med ydmyghed i
stemmen.
Kulturel læring for både publikum og
instruktør
I takt med at dokumentaren bliver til, får
Grønland for alvor tag i Søren Høy – og mødet med menneskene bliver afgørende.
- Jeg fik bekræftet noget, jeg længe har
haft på fornemmelsen – at den grønlandske kultur er helt suveræn. Den er dybt
forankret i stærke familietraditioner, i en oprigtig respekt for naturen og i
et menneskesyn, der rummer en særlig værdighed. Det gjorde stort indtryk på mig
og jeg tog det med mig. Det var en kæmpe oplevelse, som bekræftede, at netop
denne fortælling fortjener at blive fortalt, fortæller Søren Høy.
Erkendelsen bliver samtidig en nøgle til
filmens tematiske dybde. Dokumentaren undersøger, hvad national identitet
egentlig betyder – og hvordan helt almindelige mennesker, uden adgang til de
politiske korridorer, føler om uafhængighed.
- Mit håb – hvis jeg er heldig – er, at
folk efterfølgende sidder tilbage med et helt andet, mere nuanceret, mindre
fordomsfuldt og mere medmenneskeligt syn på Grønland og grønlændere, forklarer
Søren Høy.
En af filmens hovedpersoner, Patrick O. Frederiksen, fanget midt i træningen i det barske, grønlandske vejr.Foto: Frederik Gram
Dokumentaren fokuserer ikke kun på kampen
for fodboldfrihed, men åbner også døren til en kultur, som mange tror, de
kender – men kun få reelt forstår.
- Jeg ønsker inderligt, at folk tager den
kulturelle læring med sig. At de mærker nærheden i filmens billeder og
fornemmer den styrke og uforgængelighed, der ligger deri, siger Søren stolt.
En film for fællesskabet
Dokumentaren giver et indblik i, hvor stort et samlende fællesskab fodbold kan være.Foto: Frederik Gram
Filmen giver et indblik i, hvor stort et
samlende fællesskab fodbold kan være. Den fungerer som et manifest for, hvad
fællesskab betyder, og hvordan man står sammen som et hold – hvor holdet i
dette tilfælde bliver en metafor for det grønlandske folk. Spillerne kæmper for
fodboldfrihed, og den kamp bliver et billede på den større frihedskamp, som
Grønland befinder sig midt i. Det er et centralt tema i filmen. Netop på grund
af filmens tyngde og betydning har arbejdet med dokumentaren været en særlig
prøvelse for instruktøren.
Filminstruktør Søren Høy har fulgt landsholdet tæt gennem dokumentarens tre år lange tilblivelse. Her ses han bagerst i en sort dynejakke, observerende og opslugt af øjeblikkets intensitet.Foto: Privat
- Produktionsmæssigt har det været det
sværeste projekt, jeg nogensinde har lavet – men også det vigtigste, fortæller
Søren Høy, der har følt en stor forpligtelse i arbejdet med dokumentaren.
Den følelsesmæssige tyngde og kompleksitet
i projektet har sat sig dybt – ikke kun i selve filmen, men også i Søren Høy
selv. For ham handler det ikke bare om fodbold eller film, men om mennesker,
historier og perspektiver, der alt for længe har stået i skyggen.
- Filmen kan ikke flytte verden i sig selv,
men den kan flytte de mennesker der ser den, siger Søren, med en alvor i
stemmen, der afslører, hvor dybt denne fortælling har rørt ham.
Dokumentaren har allerede haft premiere i
Danmark og forventes at få premiere i Nuuk den 19. september. Herefter følger
visninger i Sisimiut og Ilulissat. I næste uges avis kan du læse AG’s
filmanmeldelse, hvor vi dykker ned i dokumentarens stærke fortælling og
forklarer, hvorfor “We Are Greenland: Football is Freedom” er en film, der ikke
bare skal ses – men opleves på det store lærred.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.