Fascination førte til dokumentar

Søren Høy har siden barndommen båret en fascination af Grønland, en drøm om at forstå og fortælle en kultur, der ofte overses. Med “We Are Greenland: Football is Freedom” tager han os med ind i hjertet af en bevægelse, hvor fodbold bliver langt mere end et spil. 

Gennem iskolde træningspas og intense kampe, folder filmen sig ud som et kærligt portræt af unge mennesker, der kæmper for at spille under deres eget flag – en kamp, der spejler en større frihedstrang for hele nationen. For Søren er filmen ikke blot et projekt, men en personlig rejse og et vidnesbyrd om styrken i fællesskab og mod.

Dokumentaren får premiere i biograferne rundt om i Grønland til september. I næste uge bringer AG en filmanmeldelse – men først inviterer vi dig med ind i arbejdet og tankerne bag filmen i et møde med manden, der har skabt fortællingen: filminstruktør Søren Høy, hvis passion og indsigt kaster nyt lys over en historie, der fortjener at blive fortalt.

Livet bag lærredet

Allerede som dreng blev Søren Høy tryllebundet af filmens magi. Mørket i biografsalen, lysene på lærredet, historierne der åbnede verdener, han ikke anede fandtes – film blev hurtigt mere end underholdning. De blev en passion. En livsledsager.

Den kærlighed er ikke falmet. Tværtimod. I dag bevæger Søren Høy sig ubesværet mellem filmens mange lag – som instruktør, producer, filmanmelder og tidligere rektor for Den Europæiske Filmhøjskole. Han kombinerer en teoretisk ballast med årelang praktisk erfaring. Søren driver kunst- og produktionsselskabet Art Freak, hvor han skaber film og kultur med kant og karakter. Han elsker fortællinger, der tør gå nye veje. Sørens passion for det skæve, vilde og modige afspejles tydeligt i skabelsen af “We Are Greenland: Football is Freedom”.

En drøm om Grønland

Søren Høy har siden barndommen været dybt fascineret af Grønland. Han har læst og set alt, hvad han kunne komme i nærheden af, hvor landet og dets kultur spiller en central rolle.

- Jeg har ligefrem ønsket, at min familie kom fra Grønland. Der findes mange Høy’er i Grønland, og jeg har altid håbet, at der var et spor at følge. Men det er der desværre ikke noget, der tyder på det, siger Søren Høy med et smil i stemmen.

Lysten til at omsætte den livslange fascination til produktion, har altid ligget og ulmet – men det var uklart, om det skulle være en bog, en film eller noget helt tredje. Før idéen en dag rammer ham som et lyn fra en klar himmel. I 2019 bliver den danske træner, Morten Rutkjær ansat som landstræner for Grønlands fodboldlandshold – og Søren ser pludselig muligheden for en moderne dokumentarisk fortælling om grønlandsk ungdom.

- Jeg ville fortælle historien om ambitiøse, globaliserede unge mennesker, som står foran en mur af uretfærdighed. De vil spille landskampe under eget flag, men får ikke lov. Det er den uretfærdighed, der har drevet mig hele vejen, fortæller han entusiastisk.

Med dokumentaren sætter Søren Høy for første gang fod på grønlandsk jord. I løbet af de tre år, han arbejder på filmen, vender han tilbage fire gange. Det tager tid, før Søren Høy når til Grønland – men da han endelig står der, rammer mødet ham dybere, end han har forestillet sig.

- På min første tur til Grønland blev jeg fuldstændig ødelagt af indtryk – på den gode måde. Jeg var fuldstændig bjergtaget af indtryk. Jeg blev mødt med en generøsitet og en åbenhed, som jeg simpelthen ikke har prøvet andre steder, fortæller Søren med ydmyghed i stemmen.

Kulturel læring for både publikum og instruktør

I takt med at dokumentaren bliver til, får Grønland for alvor tag i Søren Høy – og mødet med menneskene bliver afgørende.

- Jeg fik bekræftet noget, jeg længe har haft på fornemmelsen – at den grønlandske kultur er helt suveræn. Den er dybt forankret i stærke familietraditioner, i en oprigtig respekt for naturen og i et menneskesyn, der rummer en særlig værdighed. Det gjorde stort indtryk på mig og jeg tog det med mig. Det var en kæmpe oplevelse, som bekræftede, at netop denne fortælling fortjener at blive fortalt, fortæller Søren Høy.

Erkendelsen bliver samtidig en nøgle til filmens tematiske dybde. Dokumentaren undersøger, hvad national identitet egentlig betyder – og hvordan helt almindelige mennesker, uden adgang til de politiske korridorer, føler om uafhængighed.

- Mit håb – hvis jeg er heldig – er, at folk efterfølgende sidder tilbage med et helt andet, mere nuanceret, mindre fordomsfuldt og mere medmenneskeligt syn på Grønland og grønlændere, forklarer Søren Høy.

Dokumentaren fokuserer ikke kun på kampen for fodboldfrihed, men åbner også døren til en kultur, som mange tror, de kender – men kun få reelt forstår.

- Jeg ønsker inderligt, at folk tager den kulturelle læring med sig. At de mærker nærheden i filmens billeder og fornemmer den styrke og uforgængelighed, der ligger deri, siger Søren stolt.

En film for fællesskabet

Filmen giver et indblik i, hvor stort et samlende fællesskab fodbold kan være. Den fungerer som et manifest for, hvad fællesskab betyder, og hvordan man står sammen som et hold – hvor holdet i dette tilfælde bliver en metafor for det grønlandske folk. Spillerne kæmper for fodboldfrihed, og den kamp bliver et billede på den større frihedskamp, som Grønland befinder sig midt i. Det er et centralt tema i filmen. Netop på grund af filmens tyngde og betydning har arbejdet med dokumentaren været en særlig prøvelse for instruktøren.

- Produktionsmæssigt har det været det sværeste projekt, jeg nogensinde har lavet – men også det vigtigste, fortæller Søren Høy, der har følt en stor forpligtelse i arbejdet med dokumentaren.

Den følelsesmæssige tyngde og kompleksitet i projektet har sat sig dybt – ikke kun i selve filmen, men også i Søren Høy selv. For ham handler det ikke bare om fodbold eller film, men om mennesker, historier og perspektiver, der alt for længe har stået i skyggen.

- Filmen kan ikke flytte verden i sig selv, men den kan flytte de mennesker der ser den, siger Søren, med en alvor i stemmen, der afslører, hvor dybt denne fortælling har rørt ham.

Dokumentaren har allerede haft premiere i Danmark og forventes at få premiere i Nuuk den 19. september. Herefter følger visninger i Sisimiut og Ilulissat. I næste uges avis kan du læse AG’s filmanmeldelse, hvor vi dykker ned i dokumentarens stærke fortælling og forklarer, hvorfor “We Are Greenland: Football is Freedom” er en film, der ikke bare skal ses – men opleves på det store lærred.