Grønlands Idræts Forbund
Færre dyrker idræt - håndbold har medvind
Grønlands Idræts-Forbund har mistet knap 1000 medlemmer på et enkelt år. Håndbold og bordtennis scorer flere medlemmer i lighed med ældreidrætten. Resten af specialforbundene må se, at deres medlemstal er faldende.
Grønlands Statistik har lagt medlemstallene frem på vegne af Grønlands Idræts-Forbund, og tabellen viser, at der i 2016 var 14.258 medlemmer af specialforbundene mod 15.211 året før.
Flere håndboldspillere
Antallet af registrerede håndboldspillere steg fra 1.555 i 2015 til 2.258 sidste år. Klubber uden Specialforbund har også fremgang i medlemstallet.
Det største forbund er fortsat Grønlands Boldspil Union med 5.089 medlemmer sidste år – en tilbagegang på 734 boldspillere. Håndbolden har formået at indtage andenpladsen og skubber dermed Grønlands Ski Forbund ned på en tredjeplads over de mest populære sportsgrene.
2013 var et dårligt medlems-år
Selv om medlemstallet er faldet, så er der langt ned til niveauet i 2013, hvor der kun var registreret 12.191 medlemmer under Grønlands Idræts-Forbund.
Se tallene for de enkelte forbund herunder: