Færøerne støder panden mod olympisk mur

Færøerne har længe haft et brændende ønske om en dag at se det færøske flag blafre til OL.

Færøske atleter har gennem hele den olympiske historie stillet op for Danmark, men Færøernes Idrætsforbund har længe arbejdet på en sportslig løsrivelse.

Løsrivelsen har dansk opbakning, men hidtil har Den Internationale Olympiske Komité (IOC) afvist at optage den selvstyrende danske region og øgruppe.

Den manglende IOC-godkendelse betyder ifølge Færøernes Idrætsforbund, at mange internationale idrætsforbund ligeledes afviser at optage Færøerne som medlem, hvilket har store konsekvenser.

- Mange af vores idrætsfolk er virkelig i klemme, for de kan ikke stille op til internationale konkurrencer som færinger.

- Der er ingen vej ud i verden for en færøsk gymnast. Det samme med vores roere, skeetskytter eller atletikfolk. De kan ikke deltage i internationale konkurrencer som færinger, siger næstformand Jon Hestoy.

Det er dog lykkedes for otte idrætsgrene på Færøerne at blive anerkendt af internationale forbund, hvilket betyder, at Færøerne for eksempel har et fodboldlandshold og et svømmelandshold.

I mange af de resterende idrætsgrene går vejen gennem Danmark, hvis færøske idrætsfolk skal stille op i internationale konkurrencer.

Det betyder i praksis, at færøske atleter skal rejse - måske flytte - til Danmark for at komme ud i verden for at konkurrere.

- Vi har otte idrætsgrene, som er anerkendt internationalt og har alle rettigheder.

- Men derudover findes der ingen naturlig vej for en færøsk atlet, der begynder i en færøsk klub i et færøsk forbund, ind i det danske olympiske system.

- Det er to søjler, som er fuldstændig separate, siger Jon Hestoy.

Selvom både Danmarks regering og Danmarks Idrætsforbund støtter Færøernes sportslige løsrivelse, så nægter IOC at åbne døren.

IOC-præsident Thomas Bach fortæller, at det står skrevet i IOC's reglement, at man kun optager territorier, der er anerkendt af det internationale samfund som selvstændige stater.

- Det er ikke tilfældet for Færøerne, siger Thomas Bach.

- Det vil være svært for os at ændre det princip, for så vil vi i morgen alene i Europa have fem, seks eller flere ansøgninger fra territorier, der søger uafhængighed af den stat, de tilhører.

- Så IOC har ingen intentioner om at ændre denne regel, fastslår præsidenten.

På Færøerne har man kæmpet i mere end 30 år for at blive anerkendt af IOC og tager ikke et nej for et nej.

- Vi er fuldstændig klar over, at det her er en kamp, der komme til at tage lang tid.

- Det tog fodboldforbundet ti år at blive medlem af Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), og det så håbløst ud lige indtil, at det kom på plads, siger Jon Hestoy.

Næstformanden i Færøernes Idrætsforbund tror heller ikke på Thomas Bachs argument om, at fem-seks territorier i Europa vil ansøge om optagelse i IOC.

- Jeg synes, at vores situation er helt anderledes end de fleste andre, da vi har fuld opbakning fra idrætten og det politiske system i Danmark, siger Jon Hestoy.

Helt paradoksalt var Færøerne med til at stifte Den Internationale Paralympiske Komité (IPC) tilbage i 1989, og derfor kan Færøerne deltage som selvstændig nation til Para-OL.

I 1989 havde Færøerne i et par år haft en ansøgning liggende om optagelse i IOC, men midt i ansøgningsprocessen ændrede IOC sit reglement, så kun internationalt anerkendte stater kunne optages.

- Mine venner undrer sig over, at vi ikke kan deltage til OL, og at vi 14 dage senere marcherer ind til Para-OL. Det er helt absurd, siger Jon Hestoy.

Færøernes Idrætsforbund er til september indkaldt til møde hos IOC.

/ritzau/