VM-kvalifikation

Færingerne fik Ronaldo-bank

I VM-kvalifikationskampen mellem Portugal og Færøerne gav Cristiano Ronaldo en opvisning i, hvordan man scorer mål.

Den færøske målmand Gunnar Nielsen havde svært ved at stille noget op mod portugisiske Christiano Ronaldo, som scorede hattrick i VM-kvalifikationskampen.
Offentliggjort

Kampen, der endte med 5-1 til Portugal, blev indledt med en Ronaldo-scoring efter blot tre minutter, hvor bolden blev flugtet i målmaskerne.

Flot færøsk mål

Og en ydmygelse af øboerne syntes på vej, da Ronaldo i det 29. minut scorede på straffe.

Før pausen fik Rogvi Baldvinsson pyntet lidt på resultatet med en flot scoring, hvor han hamrede bolden forbi en sagesløs portugisisk målmand, så holdene kunne gå til pauseresultatet 2-1.

Ronaldo-hattrick

Færingerne havde dog ikke meget at stille op i 2. halvleg, hvor verdens bedste spiller formåede at score hattrick på Estadio do Bessa.

Powered by Labrador CMS