Elever giver deres ben til Afrika
Grønlandsk Skoleidræt opfordrer alle skoleelever til at gå og løbe så mange kilometre til fordel for indsamling.

I 80’erne gav man en hånd til Afrika, nu har alle landets skoleelever mulighed for at give deres ben – i hvert fald for en stund.
Den 21. januar 2011 kl. 10.00-12.00 opfordrer DRs børneprogram Ramasjang Live, LEGO Fonden, Dansk Skoleidræt, Grønlandsk Skoleidræt og bibliotekerne I Grønland alle landets skoleelever til at snøre skoene og tilbagelægge så mange kilometer som muligt.
For hver kilometer børne går, donerer LEGO Fonden 1 krone.
- Her I Grønland satser Grønlandsk Skoleidræt at grønlandske børn selvfølgelig slår samtlige danske skoleelever og dermed donerer det største beløb til afrikanske børn, siger generelsekretær Kim Godtfredsen.
Han mener, der er grunde nok til at bakke op om projektet.
- Ikke alene får eleverne mulighed for at gøre en forskel og samle ind til nogen, der har hårdt brug for det. Derudover får de også en bevidsthed omkring de sociale forskelle, der er i verden. Og så får de selvfølgelig en god dag med fællesskabsfølelse på tværs af landet og masser af sund motion, siger Kim Godtfredsen.