GM i futsal

Disse hold vandt GM i futsal for oldboys

I weekenden blev der spillet grønlandsmesterskaber i futsal for oldboys i Nuuk. SAK samt B-67 triumferede ved mesterskaberne

Arkivfoto
Offentliggjort

Masser af futsal-kampe blev spillet på Inussivik i Nuuk i weekenden.

Her blev grønlandsmesterskaberne i futsal for oldboys spillet. Turneringen var delt op i to, henholdsvis +35 år- og +45 år gamle.

Ti klubber for de 'yngre' og de 'ældre' kæmpede om guldet ved mesterskaberne.

SAK triumferede
I turneringen for de over 35-årige blev Sisimiut-klubben SAK grønlandsmestre. Holdet slog K-1933 fra Qaqortoq i finalen med 3-1.

Anders H. Petersen fra B-67 blev turneringens topscorer, mens Peri Fleischer fra SAK blev kåret som turneringens bedste spiller. Nagdlunguak fra Ilulissat fik bronze, mens Narsaq-klubben N-85 blev turneringens nummer fire.

Hjemmeholdet tog guldet
Hos de 'ældre-spillere', +45-årige, blev hjemmeholdet B-67 grønlandsmestre. I finalen slog holdet NÛK hold 2. Nagdlunguak tog bronzemedaljerne, mens N-85 blev nummer fire.

David Thomassen blev turneringens topscorer, mens Kim Holmegård fra B-67 blev kåret som den bedste spiller.

Se samtlige placeringer til højre for artiklen

Powered by Labrador CMS