Island Games

Designertøj til vindere

Atleter kan se frem til ekstra motivation til medaljejagten ved Island Games. Alle medaljevindere fra Grønland får nemlig tøj fra Bibi Chemnitz

Bibi Chemnitz støtter atleterne ved Island Games
Offentliggjort

Grønlandske medaljevindere ved Island Games i Bermuda kan se frem til en T-shirt af Bibi Chemnitz’ design. Og hvis en af atleterne skulle vinde guld, vil designeren smide en kasket eller hue oveni.

Bibi Chemnitz mødte flere idrætsmænd, da hun var i Nuuk under en fotosession i forbindelse med en kunstudstilling. En af dem er badmintonspilleren Jens-Frederik Nielsen, der deltager ved Island Games. Han siger, at det er godt for motivationen, når man kan mærke, man får opbakning.

Island Games begynder lørdag 13. juli og varer frem til 19. juli.

Powered by Labrador CMS