Damernes fodbold GM plages af afbud

Grønlandsbanken GM 2019 for damerne skudt i gang med kun fire deltagende hold

Offentliggjort

Ud af oprindeligt ni tilmeldte hold, er kun fire rente faktisk dukket op til damernes GM i fodbold, der afholdes i Nuuk i disse dage.

- KAK erfarer at de hold i nord deltager stort set når mesterskabet afholdes på nord, dette ser man også sidste år i Qeqertarsuaq, skriver Grønlands Fodboldforbund, KAK i en pressemeddelelse.

Der er kommet afbud fra følgende hold: UB-68 fra Uummannaq, UB-83 fra Upernavik, N-48 fra Ilulissat, T-41 fra Aasiaat og IT-79 fra Nuuk.

- Den største udfordring ligger i trafikale udfordringer, transportudgifter er absolut største forhindring for både klubber men også for KAK for deltagelse i turneringer. Det samme også for træningssamlinger, invitere lande op til kampe i Grønland, regionssamlinger eller etablering af talenthold samt nye tiltag.

På den sportslige side startede turneringen med to kampe i går.

By-rivalerne Nûk og B-67 åbnede dette års udendørs GM. Kampen blev styret af Nûk holdet og endte med at vinde kampen 11-0, kampens spiller blev Nûk’s anfører Karo Dahl.

Anden kamp mødte de stærkt forsvarende mestre GSS fra Nuuk I-69 fra Ilulissat. GSS kunne gå til pause med en føring på 4-0. I anden halvleg virkede kampen afgjort med flotte og tekniske detaljer af kampens spiller Asii K. Berthelsen og endte fortjent med at vinde kampen 7-1.

I dag spiller GSS mod B-67 klokken 17 og Nûk mod I-69 klokken 19 på Nuuk stadion.

Powered by Labrador CMS