Badminton

Billeder: Udvalgte badmintonspillere samlet i Danmark

Badminton Kalaallit Nunaat har haft 16 udvalgte spillere fra henholdsvis Grønland og Danmark til en samling i Aarhus under ledelse af den nye landstræner Rune Svenningsen

Samtlige deltagere ved samlingen i Aarhus
Nuka Mark Nielsen: Vinderne i herredouble
Medaljetagerne Hørning: Milka Brønlund, Karsten M. Andersen og Nuka Mark Nielsen med medaljerne
Turneringsbillede Kolding: Bror Madsen i aktion
Medaljetagerne Hørning: Milka Brønlund, Karsten M. Andersen og Nuka Mark Nielsen med medaljerne Badminton Kalaallit NunaatTurneringsbillede Kolding: Bror Madsen i aktion Badminton Kalaallit NunaatSamtlige deltagere ved samlingen i Aarhus Badminton Kalaallit NunaatNuka Mark Nielsen: Vinderne i herredouble Badminton Kalaallit NunaatMedaljetagerne Hørning: Milka Brønlund, Karsten M. Andersen og Nuka Mark Nielsen med medaljerne Badminton Kalaallit NunaatTurneringsbillede Kolding: Bror Madsen i aktion Badminton Kalaallit NunaatSamtlige deltagere ved samlingen i Aarhus Badminton Kalaallit NunaatNuka Mark Nielsen: Vinderne i herredouble Badminton Kalaallit Nunaat
Offentliggjort

Udvalgte grønlandske badmintonspillere har været samlet i Aarhus. En samling, som er en del af forberedelsen til Island Games på Jersey, hvorfor det var vigtigt at se spillerne i hård træning samt kampspil for den nye landstræner, Rune Svenningsen.

Det skriver Badminton Kalaallit Nunaat i en pressemeddelelse.

Samlingen med 16 deltagere blev afholdt i Idrætshøjskolen Aarhus, og det skete i perioden fra den 10. til den 13. marts. I weekenden deltog spillerne i turneringer i Kolding for seniorer og i Hørning for ungdomsspillerne.

Hårde kampe for seniorerne
Seniorerne var tilmeldt i B-rækken, men da der var for få tilmeldte til denne række, valgte arrangørerne i Kolding BK at flytte de grønlandske spillere op i en højere og sværere A-række.

- Vores spillere kom derfor på hårdt arbejde, og kun Bror Madsen klarede sig frem til en 2. rundekamp. Alle øvrige spillere fra Grønland blev slået ud i deres 1. runde kampe. Dette viser, at der skal hårdt arbejde samt opnås rutine for at kunne klare sig, skriver badmintonforbundet i meddelelsen.

Positive overraskelser
Bedre gik det for ungdomsspillerne, der deltog i Hørning. Her deltog Milka Brønlund, Karsten M. Andersen og Nuka Mark Nielsen i B-rækken for U17-spillere. Alle tre er på efterskole i Danmark og deltager aktivt i deres respektive klubber i Danmark.

- Alle tre spillere klarede sig over al forventning, og de kom alle i deres finaler henholdsvis i damesingle, damedouble, herresingle og herredouble. Milka Brønlund fik to andenpladser, mens Nuka Mark Nielsen vandt herresingle og sammen med Karsten M. Andersen også herredouble. Flot af de unge og med disse fine resultater lover det godt fremover, lyder det i en pressemeddelelse.

Næste store begivenhed, og som også er en mulighed for lanstræneren at se flere spillere, er afholdelsen af de grønlandske mesterskaber i badminton, som foregår i påsken i Aasiaat.

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS