Ironman i Danmark
Billeder: Niels Tuutu Berthelsen fortsætter triumfen
Sisimiut-løberen fik en flot placering i sin alderklasse ved ironman-konkurrencen Challenge Denmark
Lørdag deltog 39-årig Niels Tuutu Berthelsen ved den halve ironman-konkurrence Challenge Denmark, der gik fra Herning til Billund. Her svømmede han 1,9 kilometer, cyklede 90 kilometer og løb 21 kilometer.
Det blev til en flot resultat for grønlænderen, for han blev nummer 72 i løbet, mens han blev nummer ti i 34-39-aldersgruppen.
Han deltog også ved skovtriatlon Aarhus X-terra Extended sidste uge.
Læs: Stor grønlandsk præstation ved skovtriatlon i Danmark
- Jeg kunne heldigvis ikke mærke noget efter skovtriatlonet. Jeg havde ikke store forventninger til mig selv til løbet, for det er første gang jeg deltager ved en rigtig halv-triatlon, fortæller Niels Tuutu Berthelsen til Sermitsiaq.AG.
Har trænet hårdt
Sportsmanden bor sammen med sin kone, der er under uddannelse i Aarhus. De har boet i Smilets By i halvandet år, og de tager hjem til Sisimiut næste måned, fordi hans kone bliver færdig med sin uddannelse.
- Jeg har trænet hårdt, mens vi har været her. Og jeg træner med atletikklubben AGF, hvor jeg har en triatlon-træner. Triatlon er ikke en let sport, så min træner og ikke mindst min kone har været en stor hjælp for mig, siger Niels Tuutu Berthelsen.
Han havde det specielt hårdt ved at træne svømning i starten.
- Jeg blev meget udmattet, efter jeg havde svømmet i 50 meter, da jeg begyndte med at træne i triatlon. Men jeg har trænet svømning meget, to gange om ugen i den seneste år, og jeg gjorde det godt i den disciplin i lørdags, siger Niels Tuutu Berthelsen.
Den svære cykeltur
Han havde det sværest med sin cykling på 90 kilometer i lørdagens triatlon, for han havde ikke trænet med den specielle triatlon-stilling på cyklen.
- Jeg har trænet mest på racercykler og mountainbike i skoven. Men alt i alt er jeg meget tilfreds med løbet. Og jeg løb rigtig godt til sidst, lyder det fra Niels Tuutu Berthelsen, som i øvrigt har planer om at deltage i den fulde ironman til næste år, hvor han starter træningen til efteråret i sin hjemby, Sisimiut.
Se billeder under denne tekst